Analyse: Danmark skal kunne slå Rusland i aften – alt andet vil være en gedigen skuffelse
Kampen mod Belgien viste, at det danske landshold mangler et niveau i individuel kvalitet til de allerbedste. Men også at det er et fremragende landshold, som skal kunne slå Rusland mandag aften. Alt andet vil være en gedigen skuffelse trods den seneste uges følelsesladede begivenheder, der nu skal træde helt i baggrunden.




