Amerikansk OL-læge idømt op til 175 års fængsel for overgreb

Larry Nassar, der gennem fire OL var læge for de amerikanske gymnaster, skal i fængsel op til 175 år.

Larry Nassar, der gennem fire OL var læge for de amerikanske gymnaster, skal i fængsel op til 175 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN MCDERMID

Larry Nassar, der var læge for de amerikanske OL-gymnaster, er ved en domstol i Michigan idømt 40 til 175 års fængsel for at have forgrebet sig seksuelt på gymnastikpiger og andre piger og unge kvinder.

»Jeg ville ikke sende mine hunde hen til dig,« lyder det fra dommer Rosemaria Aquilina.

Den 54-årige Nassar var de amerikanske gymnasters læge gennem fire olympiske lege.

De kvindelige gymnastikstjerne Simone Biles, Aly Raisman, Gabby Douglas og McKayla Maroney er de seneste måneder gået ud og fortalt deres historie. De kunne berette, at Nassar havde forgrebet sig på dem, mens de var i behandling hos ham.

De mange ofre har kritiseret det amerikanske gymnastikforbund for at have ignoreret deres beretninger, og de har beskyldt forbundets ledelse for bevidst at have undertrykt dem.

Mandag trådte tre medlemmer af bestyrelsen i gymnastikforbundet tilbage.

Dommeren har beskyldt Nassar for ikke at angre sine handlinger.

/ritzau/Reuters