Allan Kuhn ny assistenttræner i AaB

Superligaklubben AaB meddelte fredag, at Allan Kuhn bliver ny assistenttræner fra den 1. januar 2004. Dermed begynder Kuhn sit arbejde i det nordjyske på samme tid som klubbens nye cheftræner Erik Hamrén.

Læs mere
Fold sammen

De to trænere kender hinanden godt, da Allan Kuhn som spiller var anfører for den svenske klub Örgryte, mens Erik Hamrén var træner i klubben. Hamrén har også haft stor indflydelse på valget af assistenten, der kommer fra en stilling som cheftræner i FC Bornholm.

- Det har været en svær beslutning at tage. Jeg har været glad for mit virke i FC Bornholm, lige som hensynet til min familie også var med i mine vurderinger. Jeg er i dag glad for, at det er endt, som det er. Jeg ser frem til såvel de sportslige udfordringer, der er i en storklub som AaB, som til samarbejdet med Erik Hamrén, siger Allan Kuhn.

Allan Kuhn, der som aktiv blandt andet spillede i Lyngby, har skrevet en treårig kontrakt med AaB.

/ritzau/