Agger-opmærksomhed gør ondt på unge Brøndby-spillere

Daniel Aggers ankomst i Brøndby har ført meget opmærksomhed med sig. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hypen op til Daniel Aggers comeback har været afsindig. Måske har der været så meget fokus, at de urutinerede Brøndby-spillere faktisk er en smule mærket af atmosfæren.

- Jeg synes, der er spillere på holdet, som tydeligt er påvirket af denne kulisse og al opmærksomheden, siger Brøndbys førstemålmand, Lukas Hradecky.

På banen var det dog ikke kun de yngre spillere, der spillede en skidt kamp. Reelt var der ikke mange, som kunne være deres indsats bekendt, og Brøndbys sportsdirektør ser også et ramt mandskab.

- Jeg kan ikke afvise, at det hænger sammen med den massive bevågenhed, der var op til og under kampen, siger Per Rud.

De næste måneder kan rutinerede som urutinerede Brøndby-spillere godt forberede sig på, at interessen vil fortsætte. Hvis de skulle have problemer med det, kan de godt skynde sig med at få det håndteret.

- For alle er der jo en første gang. Havde vi scoret efter to minutter i stedet for Randers, tror jeg, at vi havde stået og snakket om noget andet. Jeg er egentlig fortrøstningsfuld, næste gang har vi lært af det her, og så er vi videre, siger Thomas Frank.

Daniel Agger ser det heller ikke som et tema, der bør fylde hos hans nye holdkammerater.

- Jeg ser det ikke som et problem. Det er trods alt spillere, der har været med inde omkring dette hold, og det er professionelle spillere og kvalitetsspillere. Det skal gerne bruges positivt, siger Agger.