AGF siger farvel til David Nielsen som cheftræner

AGF og David Nielsens veje skilles ad efter fem års samarbejde i superligaklubben.

David Nielsen fik debut som cheftræner i AGF i oktober 2017. Efter næsten fem år i klubben er han færdig i jobbet. (Arkivfoto). – Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

David Nielsen er færdig som cheftræner i fodboldklubben AGF. Det oplyser AGF onsdag i en pressemeddelelse.

David Nielsens sidste kamp i spidsen for holdet bliver hjemme mod FC Nordsjælland på lørdag.

AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye roser David Nielsen for samarbejdet.

»David Nielsen har været en fantastisk træner for AGF gennem flere sæsoner og har skabt flotte resultater for klubben.«

»Men nu er vi nået til vejs ende efter fem år, hvor den seneste sæson på ingen måder har været tilfredsstillende.«

»Energien er brugt, og vi trænger til nye ideer og en frisk start – derfor er tiden nu inde til, at vores veje skal skilles,« siger sportschef i AGF Stig Inge Bjørnebye.

AGF forventer at have en ny cheftræner på plads, inden holdet starter på den nye sæson fra 16. juni, hvor spillerne kommer retur fra sommerferie.

AGF holder pressemøde vedrørende David Nielsens afgang onsdag klokken 13 på Ceres Park. Her vil Stig Inge Bjørnebye, direktør Jacob Nielsen og David Nielsen være til stede.

/ritzau/