AaB smadrer naboklub og avancerer i pokalturneringen

AaB var på besøg hos naboerne fra Nørresundby i pokalturneringen og tog hjem med en 8-0-sejr.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Superligaholdet AaB var på besøg hos naboklubben Nørresundby onsdag i anden runde i pokalturneringen.

Hjemmeholdet frister til daglig en tilværelse i Danmarksserien, og AaB kunne tage den korte vej hjem med en storsejr på hele 8-0.

AaB kom foran efter 11 minutter, da Iver Fossum tog et hjørnespark. Bolden fik lov at sejle over Nørresundbys målmand og i mål.

I det 36. minut svigtede opdækningen så i hjemmeholdets forsvar, og Rasmus Thelander kunne ganske umarkeret heade AaB på 2-0.

Iver Fossum scorede sit andet mål i kampen, da han på et straffespark øgede til 3-0 tre minutter før pausen.

I anden halvleg scorede Frederik Børsting og Kasper Kusk en enkelt gang hver til 5-0, og så var Nørresundby trætte.

Patrick Olsen scorede yderligere to gange, og Iver Fossum fuldendte sit hattrick med målet til 8-0.

Dermed er AaB videre til tredje runde i pokalturneringen.

/ritzau/