AaB lejer angriber i Hoffenheim

Den tyske U21-landsholdsspiller Philipp Ochs skifter til AaB på en etårig lejeaftale.

AaB har længe ledt efter en angriber med mål i støvlerne, og nu gør man et forsøg med tyske Philipp Ochs. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAI PFAFFENBACH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

AaB har længe ledt efter en angriber med mål i støvlerne, og nu gør man et forsøg med tyske Philipp Ochs.

Han kommer til AaB fra bundesligaklubben Hoffenheim på en etårig lejeaftale.

»Philipp har altid været målscorer, og vi ser ham primært som angriber, men han kan også dække andre offensive positioner.«

»På ungdomsniveau har han stor erfaring internationalt for en kæmpe fodboldnation,« siger AaB-sportsdirektør Allan Gaarde.

21-årige Philipp Ochs har repræsenteret Tysklands landshold på alle niveauer fra U15 til U21. I 56 ungdomslandskampe har han scoret 23 mål.

»Jeg er glad for at være her, og det har betydet meget, at jeg har kunnet mærke, at klubben virkelig ønskede, at jeg skulle komme hertil,« siger Philipp Ochs.

I AaB vil han komme til at spille med nummer 11 på ryggen, og han kan allerede debutere på søndag, når AaB hjemme tager imod FC Nordsjælland.

/ritzau/