50-årig advokat er ny DBU-formand

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra en politimand til en advokat. Nordjyden Jesper Møller er lørdag blev valgt til formand for DBU, hvor han afløser Allan Hansen.

Jesper Møller er ny formand i Dansk Boldspil-Union, da han var den eneste opstillede kandidat til formandsvalget på DBUs årsmøde i Odense.

Han har de seneste 10 år været næstformand i DBU, men nu træder han det sidste skridt op ad rangstigen i fodboldforbundet.

Den nordjyske advokat, der har sin baggrund gennem mangeårigt bestyrelsesarbejde i AaB, afløser Allan Hansen, der selv ønskede at stoppe, da han har siddet på posten siden 2002.

I 1998 blev Jesper Møller valgt ind i DBUs bestyrelse som repræsentant for superligaklubberne, og i 2004 blev han første gang valgt som næstformand i DBU.

- DBU er inde i en spændende omstrukturering og udvikling, som jeg fortsat gerne vil være en del af enten i min nuværende position som næstformand eller som ny formand, sagde Jesper Møller i august, da han offentliggjorde sit kandidatur.