43-årige Jagr får ny NHL-kontrakt

jagrgrgrgrgrgr
Læs mere
Fold sammen

Jaromir Jagr har godt nok fjernet det nakkehår, han blev så kendt for tilbage i 90'erne, men modsat Samson ser styrken ikke ud til at sidde der hos tjekken.

Den 43-årige tjekke har nemlig ikke tænkt sig at stoppe sin aktive karriere, og nu har han så skrevet under på en ny kontrakt, der betyder, at han spiller endnu en sæson i NHL for Florida Panthers.

»Jaromir er en rigtig prof og en verdensklassespiller. Den her aftale viser endnu en gang vores ønske om at bygge et konkurrencestærkt og vindende hold i det sydlige Florida. På bare 20 kampe er han blevet en favorit hos fansene,« siger Florida Panthers' General Manager Dale Tallon.

Jaromir Jagr fortsætter således med at dele ud af sin erfaring, der tæller to Stanley Cup-titler med Pittsburgh Penguins, OL-guld og -bronze samt VM-guld og -bronze med Tjekkiet. Derudover har han også spillet 1550 NFL-kampe.