4000 meter-holdet missede bronzen

4000 meter-holdet - her tilbage under OL i London med en noget andet besætning - måtte nøjes med fjerdepladsen i Cali, Colombia. Rasmus Quaade og Casper Folsach er dog stadig en del af holdet.  Fold sammen
Læs mere

Det danske 4000 meter-hold gik akkurat glip af bronzemedaljer ved den sidste afdeling af sæsonens World Cup, der blev kørt natten til søndag dansk tid i Colombia.

435 hundrededele eller knap et halvt sekund. Så meget skilte det danske 4000 meter-hold fra bronzemedaljen ved World Cup-stævnet i Cali. Den danske kvartet, der bestod af Rasmus Quaade, Anders Holm, Casper Folsach og Daniel Hartvig, havde i kvalifikationen kørt på 4.03,622, men kunne ikke leve op til den samme tid i bronzeløbet.

Her blev det kun til 4.05,826, og det var altså ikke nok til at besejre Storbritannien. Finalen blev vundet af Australien, som var hurtigere end Rusland.

I de to foregående afdelinger af World Cuppen er det blevet til en sjetteplads i Guadalajara og siden en bronzeplacering i London i begyndelsen af december for det danske 4000 meter-hold.

Næste store opgave bliver VM på bane i Saint-Quentin i Frankrig midt i februar.