110 ud af 111 afdøde amerikanske sportsudøvere viste tegn på frygtet hjerneskade

Linebacker Junior Seau begik selvmord i 2012, da han skød sig selv i brystet. Det viser sig nu, at adskillige amerikanske fodboldspillere lider af hjernelidelse CTE, der er en følgevirkning af gentagende slag mod hovedet. Sygdommen kan have været medvirkende til Seaus selvmord, siger eksperter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mike Blake
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Neuropatologen dr. Ann McKee har undersøgt hjernerne fra 202 afdøde amerikanske fodboldspillere. En grundig gennemgang af hendes resultater blev tirsdag offentliggjort i Journal of the American Medical Association.

Ud af de 202 spillere havde 111 spillet i den professionelle National Football League (NFL); af dem viste 110 sig at have kronisk traumatisk encefalopati (CTE), en progressiv, degenerativ lidelse, som menes at være forårsaget af gentagne slag mod hovedet.

CTE viser sig ved et utal af symptomer, herunder tab af hukommelse, forvirring, depression og demens. Problemet kan opstå mange år efter, at slagene mod hovedet er ophørt.

Hjernerne her er fra spillere, der døde mellem deres 23. og 89. år. Spillere, som har indtaget alle mulige positioner på banen, quarterbacks, running backs, linebackers og så videre.

De er dels fra spillere, man aldrig har hørt om, og dels fra kendte spillere som Ken Stabler, der er optaget i NFLs Hall of Fame. Nogle af navnene kan ikke offentliggøres på grund af forbud fra familiernes side.

En af de undersøgte hjerner tilhørte Ronnie Caveness. Han var linebacker for Houston Oilers og Kansas City Chiefs. På universitetet bidrog han til, at Arkansas Razorbacks kunne gå gennem sæsonen 1964 uden nederlag. En af hans holdkammerater dengang var Jerry Jones, den nuværende ejer af Dallas Cowboys. Jones afviser, at der er nogen sammenhæng mellem amerikansk football og CTE.

Ollie Matsons spillede 14 sæsoner i NFL efter at have vundet to medaljer i atletik ved De Olympiske Lege i Helsinki i 1952. Han døde i 2011 i en alder af 80 år efter en lang periode som sengeliggende med demens, fortæller hans nevø til Associated Press. Matson havde ikke talt i fire år.

Dr. McKee er leder af neuropatologisk afdeling ved Boston Healthcare System og direktør for CTE Center ved Boston University. Hun har indsamlet den største bank om hjerner med CTE-skader i verden. Men nogle af hjernerne fra spillere, som fik konstateret lidelsen – som Junior Seau, Mike Webster og André Waters – er blevet undersøgt andetsteds.

Gruppen af spillere, som posthumt er blevet undersøgt af dr. McKee, er langt fra et tilfældigt udvalg af pensionerede football-spillere:

»Der er en betydelig ubalance i det fremlagte materiale,« understreger hun. Mange af familierne har doneret deres afdøde slægtninges hjerner til forskningen, netop fordi der var mistanke om CTE.

Men 110 positive er alle dage et vægtigt videnskabeligt bevis på, at NFL-spillere er i betydelig risiko for at udvikle kronisk traumatisk encefalopati, som vel at mærke først kan diagnosticeres efter dødens indtræden. Omkring 1.300 tidligere spillere er døde, siden gruppen fra Boston University begyndte at forske i hjernerne. Så selv om alle de øvrige 1.200 spillere var blevet testet og fundet negative – og det vil selv den mest ihærdige skeptiker næppe anse for sandsynligt – så er den mindste prævalens altså tæt på 9 procent, hvilket er langt højere end i befolkningen generelt.

De ledende sundheds- og sikkerhedsmyndigheder i National Football League har da også anerkendt en sammenhæng mellem football og CTE, og ligaen er begyndt at fraråde børn at spille spillet i dets gængse form; man opfordrer i stedet til mere sikre måder at tackle og spille »flag football,« det vil sige uden kropskontakt.

Linjemænd

Linjemænd udgør langt den største andel af dem, som er blevet testet af dr. McKee – måske til dels fordi næsten halvdelen af de 22 spillere på banen er enten offensive eller defensive linjemænd.

Men det er måske ikke hele årsagen.

Linjemænd slår hovedet oftest, og folk som har studeret hjernetrauma siger, at akkumuleringen af tilsyneladende uskyldige stød og skrub snarere end regulære hjernerystelser kan forårsage CTE.

Data indsamlet af forskere på Stanford University viste, at en offensiv linesman fra universitetsholdet fik 62 af den type stød i løbet af en enkelt kamp. Og hvert stød blev tilføjet med omtrent den samme kraft, som hvis han var kørt ind i en mur med 45 km/t.

Quarterbacks

Quarterbacks er som regel stjernerne og de højest betalte spillere i ligaen, og de får nu mere beskyttelse mod slag mod hovedet end andre spillere. Men det har næppe elimineret hjernerystelser og andre hovedtraumer. Quarterbacks rammer stadig jorden hårdt med hovedet, når de bliver sacked (tacklet inden de når at kaste) eller stoppes i et løb.

De regler, som yder dem mere beskyttelse, er i øvrigt også kun blevet indført for ganske nylig.

De var ikke på plads, da Ken Stabler stod i spidsen for Oakland Raiders i 1970erne. Inden Stabler døde af tyktarmskræft i juli 2015, havde han anmodet om at få sin hjerne undersøgt for at finde ud af, hvorfor han gradvist var blevet dårligere.

Dr. McKee fandt, at han havde en »moderat til alvorlig« udgave af CTE. Læsionerne var udbredte, fortalte hun til The New York Times.

Traumet fra gentagne slag mod hovedet udløser degenerering af hjernevævet, herunder opbygning af et abnormt protein kaldet tau. Tynde skiver af vævet indfarves , og dette tau manifesterer sig så som mørkere områder.

CTE påvirker ofte den præfrontale cortex, et område som er vigtigt for kognition og koordinering, herunder arbejdshukommelse, planlægning og abstrakt tænkning.

Insula cortex kan også være berørt af CTE; det er et område, som er vigtigt for følelser, social perception og selverkendelse.

Amygdala er ofte svært beskadiget. Det er vigtigt for kontrol af følelser, aggression og angst. CTE beskadiger også hyppigt corpus mamillare, et område som er vigtigt for hukommelsen.

Linebackers

En interessant linebacker at nævne i denne sammenhæng er Junior Seau. Den 43-årige Seau, hvis hjerne blev undersøgt på National Institutes of Health, skød og dræbte sig selv i maj 2012. Selvmord er ikke ualmindeligt blandt spillere, der lider af CTE, men dr. McKee og andre forskere indskærper, at der ikke er etableret en videnskabelig sammenhæng her.

Linebackers er udsat for mange mindre slag mod hovedet, som ikke viser nogen umiddelbare symptomer, men som omvendt kan have en kumulativ effekt. Dr. McKee har udtalt, at de linebackers, som har spillet i ligaen i 10 år eller længere, kan have været udsat for 15.000 eller flere af disse mindre slag.

Defensive backs

Tyler Sash blev fundet død som følge af en overdosis smertestillende medicin den 8. september 2015. Han blev 27 år gammel.

Sash havde spillet safety (defensiv back) for Giants på deres 2011 Super Bowl-hold efter at have spillet samme position på universitetet i Iowa. The Giants afskedigede ham i 2013, da han havde fået hvad der menes at have været sin femte hjernerystelse.

»De hjernerystelser er blot dem, vi helt sikkert kender til,« fortæller hans storebror, Josh. »Hvis du har spillet football, så ved du bare, at der har været andre tilfælde også.«

På trods af Sashs unge alder bad hans familie om, at hans hjerne blev undersøgt for CTE, fordi han udviste ukarakteristiske tegn på forvirring, hukommelsestab og vredesudbrud.

Deres mistanke blev bekræftet. Dr. McKee sagde dengang, at »selv om han kun var 27 år gammel, havde han spillet football i 16 år, og vi finder igen og igen, at det er varigheden af udsættelsen for football, der øger risikoen for CTE. Og 16 år er bestemt en høj eksponering.«

Aldersgrupper ved dødens indtræden:

Dr. McKee kunne også konstatere, at udbredelsen af lidelsen var på niveau med den, der var blevet fundet i Junior Seaus hjerne, og det var i den del af hjernen, hvor man ud fra symptomerne ville forvente at finde dem.

Sashs mor, Barnetta Sash, sagde: »Nu forstår jeg det hele. Den del af hjernen, som kontrollerer impulser, beslutningstagen og tankevirksomhed var alvorligt beskadiget.«

Ud over de 111 hjerner fra NFL-spillere har forskerne også undersøgt hjerner fra The Canadian Football League, halvprofessionelle spillere samt spillere på universitets- og gymnasieniveau. Af de undersøgte 202 hjerner, viste 87 procent sig at have tegn på kronisk traumatisk encefalopati. Studiet har vist, at spillere på gymnasieniveau har milde tilfælde, mens universitets- og professionelle spillere har mere alvorlige symptomer. Men selv dem med milde symptomer udviste symptomer hvad angik indlæring, sindstilstand og opførsel.

Der er stadig en masse, vi mangler at forstå om kronisk traumatisk encefalopati. Hvem får det, hvem gør ikke, og hvorfor? Kan der gøres noget for at stoppe degenereringen, når den først er begyndt? Hvor mange slag mod hovedet skal der til for at udløse CTE, og hvor kraftige skal de være?

»Det er imidlertid ikke længere et spørgsmål, om hvorvidt der er et problem inden for football. Der er et problem,« siger dr. McKee.

Kilder: VA Boston Healthcare System; CTE Center af Boston University.