Der er fuld fart over de danskere, der i dag køber bolig langs middelhavskysten i Spanien og Frankrig.

»Der er sket et skifte over de seneste 20 år. Det er et område, der ikke længere kun tiltrækker seniorer med golfdrømme. Nu er det også familier med op til tre generationer, der har interesse for vandsport, cykling og vandring,« siger Charlotte Kaae, der er chef for International Afdeling i Nykredit.

Hun fortæller, at aldersgennemsnittet helt klart er faldet over årene på dem, der køber sommerbolig eller slår sig permanent ned på middelhavskysten. Tidligere var køberne i gennemsnit over 50 år, men nu er det i højere grad personer i 40erne eller familier med børn, der køber bolig her.

Charlotte Kaae er chef for International Afdeling i Nykredit. Hun understreger vigtigheden af at søge råd og vejledning hos fagpersoner, når man skal købe bolig i udlandet.
Charlotte Kaae er chef for International Afdeling i Nykredit. Hun understreger vigtigheden af at søge råd og vejledning hos fagpersoner, når man skal købe bolig i udlandet. Jeppe Carlsen

Fælles for dem er, at de gerne vil være aktive og opleve noget. De har også et langt større fokus på kunst og kultur, og mange vil for eksempel gerne opleve påsken med de store optog i gaderne og musik og liv i byerne. Samtidig har corona gjort noget ved måden, de arbejder på.

»Der er flere og flere, der arbejder remote og hellere vil klappe computeren sammen og tage på stranden, når arbejdsdagen slutter, i stedet for at tage regntøjet på og slide sig igennem det danske vejr,« siger Charlotte Kaae.

Realkreditlån skaber tryghed
Gennem 20 år har Nykredit hjulpet danskere med at købe drømmeboliger med danske realkreditlån langs middelhavskysten i Spanien og Frankrig og på de Iberiske øer. Det er en helt unik finansieringsmulighed, som skaber tryghed, når man skal købe bolig i udlandet.

Alternativerne til et realkreditlån, når man vil købe bolig i udlandet, er nemlig at købe kontant, friværdibelåne sin danske ejendom eller at tage et boliglån i en spansk eller fransk bank.

Charlotte Kaae ved dog, hvor usikkert det kan føles at købe bolig på et marked, der ikke ligner det danske, og i et land, hvor man måske ikke taler sproget flydende.

»Det giver en tryghed for boligkøberne at vide, at de har en bank i Danmark og et dansk realkreditlån i ryggen. Der er meget andet i købsprocessen, der ikke er som herhjemme, så det er rart, at lånet og banken er noget, man kender. Og hvis man ikke endnu er flydende på spansk eller fransk, giver det også en tryghed, at man forstår alt, hvad der bliver sagt.«

Ud over at Nykredit er den eneste bank i Danmark, der kan tilbyde realkreditlån i udlandet, skiller banken sig også ud ved at være foreningsejet.

»Mange tænker måske ikke over det i hverdagen, men det gør en forskel, at det er en forening af kunder, der ejer banken. Det betyder for eksempel, at vi kan give nogle fordele til kunderne i form af rabatter på udvalgte boliglån og penge tilbage på udvalgte bankgebyrer, hvis du samler din økonomi og boligfinansiering i Danmark hos os. Det er faktisk lige så unikt som vores mulighed for at tilbyde realkreditlån i udlandet.«

Læs mere om, hvordan du kan købe og låne til en bolig i Frankrig og Spanien her

Rentefald gør markedet attraktivt
I juni 2024 fik vi det længe ventede rentefald, og alt tyder på, at kurven er knækket, og at renterne forbliver lave, i hvert fald i en periode. Det gør det ekstra attraktivt at købe bolig lige nu, også i udlandet.

»Lavere renter gør det billigere at låne. Når vi taler realkredit, kan det jo være lån, du har rigtig mange år ud i fremtiden, og så betyder selv små rentefald noget for den samlede udgift,« siger Charlotte Kaae.

De lavere renter har også pustet til en tendens, der allerede var i gang. Som køber skal du forvente at komme ind på et marked, hvor der er godt gang i salgene.

»Jeg oplever en stor interesse fra danskere, der vil købe bolig i Spanien og Frankrig. Der bliver solgt mange boliger i øjeblikket, så når man finder noget, man kan lide, skal man både være klar til at købe og ikke gå og tænke alt for meget over det. Ellers risikerer man at misse boligen. Derfor anbefaler vi også, at man har talt med banken inden, så alle de indledende øvelser er på plads, og vi kan hjælpe med et hurtigt køb.«

Turkist townhouse eller villa ved vandet? Der er mange overvejelser at gøre sig, inden man begiver sig ud på det udenlandske boligmarked.
Turkist townhouse eller villa ved vandet? Der er mange overvejelser at gøre sig, inden man begiver sig ud på det udenlandske boligmarked. Johan Mouchet

Forarbejdet kan både bestå i at afstemme, hvor meget man kan købe bolig for, men også at overveje, hvilken beliggenhed man ønsker, og om man er på udkig efter en lejlighed, et townhouse eller en villa. Har man gjort sig de overvejelser, kan man søge efter drømmeboligen mere effektivt, og så er der en større chance for, at man får held på det franske eller spanske boligmarked.

Få den rette hjælp
Overvejer du at købe bolig i Spanien eller Frankrig, er det en god idé at alliere sig med de rigtige rådgivere fra starten.

»Jeg anbefaler altid, at man starter med at tale med banken. Vi har et stort netværk af seriøse, lokale ejendomsmæglere og advokater, som vi kan skabe kontakt til. Samtidig er det vigtigt, at vi får set på økonomien også, og hvor meget du kan købe for. Så ved ejendomsmæglerne, hvilket prisleje de skal kigge efter,« siger Charlotte Kaae.

Hun oplever ofte, at boligkøbere, der ellers er garvede på det danske marked, bliver overraskede over, hvor anderledes det er at købe bolig i udlandet.

»Det er en helt anden proces at købe bolig i Spanien og Frankrig. Der er mere bureaukrati, intet er digitaliseret, og alting tager længere tid. Samtidig er der en række formalia, der skal være på plads. For at kunne købe bolig i Spanien skal man for eksempel have et N.I.E.-nummer, der er en slags spansk cpr-nummer, og det kan godt tage op til to måneder at få det. Så det gælder om at være forberedt og være ude i god tid.«

Derfor anbefaler Nykredit, at man benytter professionel hjælp, når man vil købe bolig i udlandet. Boligområdet er eksempelvis reguleret anderledes i Spanien og Frankrig end i Danmark, hvor man som forbruger er beskyttet på en anden måde.

Desuden kan der være en økonomisk fordel ved at få hjælp af en købermægler i stedet for selv at kontakte diverse mæglere, der har boliger til salg. Køber man bolig gennem en købermægler, er det sælger, der betaler salæret, og man har derfor ikke den udgift som køber.

Alle elsker middelhavskysten
Det er ikke kun de solglade boligkøbere, der er vilde med middelhavskysten, det er de danske bankfolk også.

»Mine kollegaer, der hjælper med boligkøb i udlandet, er selv bidt af den sydeuropæiske sol og stemning. Flere af dem har selv boet i Spanien eller Frankrig i mange år, og de kender områderne, kulturen og alt, hvad der er værd at vide. Derfor er de gode sparringspartnere, ikke bare når det kommer til selve lånet. De ved alt om, hvad det indebærer at bo i et andet land, både som feriegæst og permanent. De ved, hvordan skraldeordningerne fungerer, hvordan man bestiller en tv-pakke og alt det andet, man gerne vil vide som ny boligejer. Og vi vil hellere end gerne hjælpe.«

»Vi er mindst lige så vilde med Spanien og Frankrig som vores kunder, griner Charlotte Kaae, der selv har en forkærlighed for de spanske og franske golfbaner.

Er du interesseret i en bolig i udlandet? Læs mere om boligkøb i Frankrig og Spanien her

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.