Oplevelsesrige Riga er en unik blanding af fortid og nutid
Historiemættet fortid, imponerende arkitektur og kunst, elegant gastronomi og et fejende festligt natteliv. Den lettiske hovedstad byder på masser af skønne ferieoplevelser kun halvanden time i fly fra København.
Floden Daugava slynger sig gennem Riga, og er derfor en oplagt vej gennem byen.
Sponseret indhold
Stolt fortid møder moderne storby i den lettiske hovedstad Riga. I alt 600.000 mennesker kalder byen deres hjem, og det gør Riga til den største by i de baltiske lande. Den historiske bymidte er UNESCO Verdensarv, fordi Riga allerede i middelalderen markerede sig som centralt handelsknudepunkt og udgjorde en af flere vigtige hansestæder i Østersøregionen.
Charmerende historisk bymidte
Noget af det første, der fanger øjet, når man besøger Riga, er de mange kirkespir. Det største og mest himmelstræbende af dem alle sidder på Sankt Peters Kirken i Riga. Kirken er en af de helt store historiske seværdigheder i Riga, fordi den er repræsentant for 1300 tallets middelalderlige arkitektur og står som et af få tilbageværende monumenter over den tids byggestil i det baltiske område.
Det karakteristiske gotiske spir kan ses uanset, hvor man befinder sig i den gamle bymidte, og man kan naturligvis klatre helt op i toppen på spiret. Det kræver blot, at man forcerer de mange trapper, som snor sig hele vejen til den øverste spids af tårnet eller benytter sig af smutvejen med elevatoren, der tager dig hele vejen op i 72 meters højde. Uanset hvilken vej du vælger, så bliver du belønnet med en imponerende udsigt over Letlands hovedstad.
Rigas gamle bymidte er både historisk og smuk. Getty Images/iStockphoto
Vel nede fra de himmelske højder kan man slentre videre ad de små snoede gader i Rigas historiske centrum med toppede brosten og farverige husfacader, som repræsenterer mange forskellige arkitektoniske perioder fra gotik og barok til romantik og modernisme. Bymidten er også på UNESCOs Verdensarvsliste.
Sorthovedernes Hus ligger som en arkitektonisk perle i bybilledet med sin overvældende detaljerigdom, spir og statuer i den gamle bymidte. Bygningen har gennem 700 år været omdrejningspunkt for Rigas kulturelle liv og festlige sammenkomster med overdådigt pyntede selskabslokaler.
I mange af de øvrige huse i den historiske bydel er kunsthåndværkere og kreative rykket ind med værksteder og gallerier, hvor der er oplagt mulighed for at finde lokalt fremstillede og unikke gaver både til selvforkælelse og dem derhjemme.
På vandeventyr i Riga
Paris har Seinen som sin marine livsnerve og Riga har floden Daugava. Den løber tværs gennem byen og skaber et væld af grønne oaser langs flodbredden, hvor man kan nyde en kop friskbrygget kaffe i skyggen af platantræerne, eller snuppe en kold læskedrik med på farten, mens man følger vandets bugtede løb gennem Riga.
Man kan også opleve Daugava fra vandsiden i en kajak eller på paddle boards. Rigas Laivias har udlejet udstyr til alle vandhunde siden 2010, og deres erfarne instruktører står klar til at hjælpe enhver af sted på vandeventyr, uanset om man begynder eller er rutineret.
Fang en brise og se den lettiske hovedstad fra vandsiden med en tur ombord en af de mange både, der sejler dig gennem byen. Getty Images/iStockphoto
Er humøret mere til en stilfærdig sejltur på Daugava kan man med fordel booke billet til en af de turistbåde, som tager besøgende med på sejlads. Canal and Daugava Boat Tour tilbyder blandt andet turen Gennem 19 Broer, hvor man får lejlighed til at beundre Rigas mange forbindelsesled tværs over flodbredden.
Opdag den baltiske kunstscene
Den lettiske hovedstad har et levende og mangefacetteret kunst- og kulturliv. Den lettiske National Opera og Ballet henter internationale stjerner til byen og præsenterer forestillinger i verdensklasse. Dertil kommer talrige mindre scener, som viser teater, musicals og standup.
Kunstscenen i Riga er rig og varieret og et af de bedste steder at opdage baltisk kunst, er på The Latvian Museum of Art, som har en samling på 52.000 kunstværker af kunstnere og billedhuggere fra Baltikum. Museet rummer både permanente og skiftende udstillinger og den spektakulære museumsbygning er en attraktion i sig selv.
Den nationale opera i Riga er en attraktion i sig selv omgivet af en kunstfærdig park. Getty Images/iStockphoto
Det privatejede kunstcenter Zuzeum byder indenfor i en 1100 kvadratmeter stor udstillingshal med tilhørende udendørs terrasseområd
er, hvor kunsten bliver komplementeret af foredrag, åben meditation, intimkoncerter og andre kreative events.
Gastronomiske lækkerier og fest til den lyse morgen
Sprøde grøntsager og søde frugter, mørt kød, frisk fisk og masser af lokale kulinariske specialiteter fylder den gamle hangar, hvor der førhen blev bygget enorme Zeppelinere.
Rigas Central Market slog dørene op i 1923 som et af Europas største og mest moderne madmarkeder, og man fornemmer både travlheden og passionen, så snart man træder ind i den gamle Zeppelinerhal. Her kan man selvfølgelig smage på mange af lækkerierne og slå sig ned med en frokostanretning, bagværk eller andre fristelser fra de mange madboder.
Et andet madmarked, som også er et besøg værd, er Agenskalna Market, der ligeledes holder til i en spektakulær forhenværende industrihal indrettet med balkoner i to plan. Ud over de gastronomiske frembringelser, som bliver tryllet frem i madboderne, kan man opleve alt fra madlavningskurser og vinsmagning til vintageworkshops og minikoncerter.
Hvis det er det lettiske køkken, der tiltrækker størstedelen af din opmærksomhed, har de to stjernekokke Mārtiņš Sirmais og Ēriks Dreibants indrettet sig i de forhenværende svenske barakker i den gamle bydel under navnet Three Chefs Restaurant. Her eksperimenterer de hjemmefødte madkunstnere med nye tolkninger af nationens særegne råvarer og traditionelle retter.
Gå ikke glip af Rigas mange unikke kvarterer, der sætter byen i et nyt perspektiv, hvorend I går hen. En af disse områder er Kalnciema. Det lyse og livlige område ligger lige ved den venstre bred af Dauga floden og ligger ofte plads til begivenheder for hele familien, kunstudstillinger og open-air konceter. Mest berømt for er det lokale marked, hvor lokale råvarer og særprægede design fra byens kunsthåndværkere fylder gaderne.
Det er værd at opleve byen, når mørket falder på. Pladsen foran Domkirken er fuld af liv selv, når solen er gået ned. Photographer: Leonardo Patrizi
Natten er ung i Riga, og et af de bedste steder at feste videre under stjernerne, er baren Herbārijs, som holder til på en stor tagterrasse med tilhørende orangeri. Endnu et unikt kvarter i Riga er Briana-kvarteret. Bydelen tilbyder et varieret og moderne natteliv med lokal brygget øl hos steder som Labietes, til LBTQ venlige klubscener som hos Skapis og Rock n' roll stemning på baren Nemiers.
De mange barer, cafeer og natklubber sikrer, at ferien varer lidt længere, fordi oplevelserne bestemt ikke slutter, når aftensolen har sagt godnat.
Er du blevet nysgerrig på Riga? Find jeres billet til den lettiske hovedstad fra København eller Billund
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.