Mens nogle unge har lagt en forkromet plan for uddannelse og en fremtidig karriere, ser andre vaklende til, tynget af lige dele manglende motivation, lavt selvværd og uddannelsespres. Sådan så virkeligheden ud for Nette Jægers to tvillingedøtre, Liva og Bine, da de gik ud af 10. klasse uden den store tro på fremtiden eller lysten til at tage en uddannelse.
Netop som pigerne havde taget hul på deres sabbatår bød der sig en gylden mulighed. McDonald’s åbnede ny restaurant i Ringe og søgte medarbejdere. Ansøgningen blev sendt afsted, begge søstre kom til samtale, fik jobbet og blev kastet ud i et intenst oplæringsforløb.
»Hvor de før følte, at de ikke slog til, oplevede de, at de kunne en hel masse. De følte sig mødt, fik anerkendelse og nye venner, og vi kunne mærke, at de fik blod på tanden,« siger Nette og fortsætter:
»Når man har to piger, der ikke trives i skolen og har mistet troen på sig selv, er det et kæmpe vendepunkt for hele familien at se deres selvværd vokse med den ene succesoplevelse efter den anden,« siger Nette Jæger.
Anerkendelse fra mennesker
Efter tre måneder i restauranten blev de to piger prikket på skulderen og spurgt, om de havde lyst til at tage en elevuddannelse. For få dage siden skrev de under, og til sommer starter de begge på uddannelsen i Food & Service Management.
Nette Jæger tilskriver i høj grad døtrenes uddannelseslyst til den feedback, de får i det daglige. For en generation, der tilbringer en stor del af tiden bag en skærm og høster likes og bekræftelse på sociale medier, mener hun nemlig, at den analoge anerkendelse på en arbejdsplads kan være skelsættende:
»Når en voksen sætter ord på deres styrker face-to-face, sker der noget andet, end der gør bag en skærm. Den anerkendelse de får, både fra ledere og andre unge, er helt sikkert medvirkende til, at de vokser med opgaven og tager endnu mere initiativ. Det ser vi både, når de tager ansvar og ejerskab for deres arbejde men også herhjemme, hvor de er blevet langt mere selvkørende,« siger Nette Jæger.
Et opgør med »kassen«
For Nette Jæger har døtrenes forvandling givet stof til eftertanke og fået hende til at reflektere over de snævre succeskriterier, vi møder unge med i dag, hvor gymnasiet ofte præsenteres som den eneste rigtige vej.
»Vi er som samfund og forældre opdraget til, at skolegangen handler om at dygtiggøre sig med det mål at videreuddanne sig. Men jeg synes også, vi alle sammen har et ansvar for at kigge på de børn og unge, der af forskellige årsager ikke lige passer ind i de gymnasiale uddannelser – og være mere tydelige om de muligheder, der også findes.«
Det er ikke kun Nettes døtre, der har oplevet at McDonald’s var det sted, der skulle give dem både selvtillid og muligheder.
Det samme gælder for 18-årige Silje Højme fra Roskilde. For tre år siden gav hun sig selv en udfordring og søgte et fritidsjob hos McDonald’s for at overvinde sin usikkerhed. Det, der startede som en personlig prøvelse i mødet med kunderne, udviklede sig til et sabbatårsjob på fuldtid, der førte til, at hun blev tilbudt en elevuddannelse i Food & Service Management.
»Jeg havde virkelig følt et stort pres i forhold til at tage en uddannelse. Jeg anede ikke, hvad jeg ville, men jeg vidste bare, at jeg ikke ville på gymnasiet. Derfor var det en kæmpe lettelse, at jeg kunne uddanne og udvikle mig i det job, jeg var så glad for, og kombinere skoleforløb med praktisk arbejde i restauranten,« fortæller hun.
Ansvar i øjenhøjde
Siden Silje Højme startede med at rydde borde for tre år siden, har opgaverne udviklet sig og ansvaret er fulgt med. I dag står hun selv for at oplære nye ansatte.
»Du starter fra bunden, lærer procedurerne skridt for skridt, og pludselig skal du selv føre erfaringerne videre. Jeg havde faktisk aldrig troet, at jeg skulle have sådan et ansvar – eller turde tage sådan et ansvar – men det har været altafgørende, at jeg har fået mulighed for at lære rutinerne i et tempo, hvor jeg føler mig tryg,« fortæller hun.
Med tre personer side om side i køkkenet og et tårnhøjt tempo er kommunikation og koordinering afgørende. De dynamikker, der opstår netop her, har ikke bare gjort Silje Højme klogere på sig selv. De har også givet hende indsigt i mekanismerne bag et teamwork, og hvordan man kan styrke andre, når presset er størst, og det er den slags erfaringer, der kommer hende til gavn, når hun selv står for onboarding af nye medarbejdere.
»Som træner har jeg lært, at det handler om meget mere end procedurer. Det handler også om at kunne aflæse den enkelte, forstå deres udfordringer og justere min oplæring derefter, så de føler sig trygge og mødt. Derfor er smalltalk mindst lige så vigtigt som at lære at bygge den perfekte burger,« slår hun fast.
Meget mere end en burger
Et uoverskueligt uddannelsespres er blevet erstattet af en konkret vej frem, der kan åbne mange nye døre. I første omgang er planen at fortsætte efteruddannelse internt og bygge videre på det, hun allerede kan.
»For mig er det motiverende, at både restaurantchefen og andre ledere også er startet på gulvet, for det viser, at der er muligheder, hvis du giver den en skalle og har mod på at udvikle dig,« siger hun og slutter:
»Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle rykke mig så meget på tre år. Fra at være indadvendt og usikker er jeg blevet nysgerrig på mennesker, på at lære nye ting og på at lære andre op. For mange er McDonald’s måske bare en burger, men for mig symboliserer den burger et fællesskab og en udvikling, jeg ikke ville have været foruden, og så har den lært mig, at jeg kan nå langt, hvis bare jeg tør.«
Det er samme oplevelse Nette Jæger står tilbage med efter at hendes døtre er startet i McDonald’s. Det handler nemlig ikke bare om skulderklap, men også om den tryghed, der ligger i at blive lært grundigt op.
»Fordi de bliver klædt godt på til opgaverne, har jeg endnu ikke oplevet, at de er kommet hjem med følelsen af ikke at slå til. Den her oplevelse af at mestre sit job og være en ligeværdig del af et team, tror jeg helt sikkert har givet dem modet til selv at række ud efter mere ansvar.«