I en travl hverdag kan det være svært at give sig tid til at lave ingenting. Der er altid en mail, der kan besvares. Et familiemedlem, man bør ringe til. En hobby, der skal holdes ved lige.
Men at lave ingenting er det netop det, hjernen har brug for, når vi gerne vil trives i en hverdag med et højt tempo: bare at lade tankerne vandre formålsløst for en stund.
Med andre ord at tage en hjernepause.
Jon Sigurd Wegener, som er hjerneforsker og ekstern lektor på CBS, sætter her flere ord på, hvad der egentlig sker, når vi giver hjernen et tiltrængt hvil.
»En hjernepause er en tilstand uden målrettet opmærksomhed. Aktiviteten i hjernen glider fra opgave- og kontrolnetværk i frontallappen til et midtlinje-netværk. Her bearbejdes indtryk, hukommelse konsolideres, og nye idéer får plads,« forklarer han.
Hjernepausen har også en gavnlig indflydelse på vores helbred, fordi hjernen får lejlighed til at rydde op og sortere i de mange indtryk, som vi modtager fra omverdenen hele tiden.
»Når vi giver os selv korte perioder uden input, falder stressniveauet, søvnen forbedres, humøret stabiliseres og immunforsvaret bliver bedre reguleret. Det er hjernens måde at rydde op og lade op på,« siger Jon Sigurd Wegener.
Bedre og mere kreative ideer
Der er noget, der tyder på, at vi får færre og færre hjernepauser i fremtiden, fordi mange af de situationer i hverdagen og vores arbejdsliv, hvor der naturligt ville opstå en hjernepause, gradvist forsvinder.
»Bare tænk på en dagligdagssituation som opvasken. Før i tiden kunne man stå og falde lidt i staver, mens man vaskede op i hånden. Den naturlige hjernepause har opvaskemaskinen erstattet, og det samme gør sig gældende for eksempelvis støvsugning og græsslåning, der efterhånden bliver varetaget af robotter i mange danske hjem,« siger Jon Sigurd Wegener.
Derfor er tiden moden til, at vi alle prioriterer at lave ingenting indimellem med øje for den øgede trivsel, kreativitet og positive indflydelse, som hjernepauser har for vores helbred.
»Når man praktiserer hjernepauser med jævne mellemrum, så viser forskningen, at effekterne kan minde om det, man ser ved mindfulness, men man slipper for behovet for at fokusere. I en hjernepause skal du ikke styre opmærksomheden. Du lader den være,« pointerer Jon Sigurd Wegener.
Reducering af stimuli
En hjernepause er karakteriseret ved, at man ikke gør noget. Zoomer ud og giver sig selv lov til at dagdrømme lidt med et fjernt blik i øjnene. Jon Sigurd Wegener beskriver blandt andet tilstanden med udtrykket »at falde i staver«.
»Mange kender fornemmelsen af at sidde i toget og lade blikket hvile blødt mod horisonten eller langt fremme, mens landskabet glider forbi. Man behøver ikke følge enkelte objekter; bare lade synet være bredt og uanstrengt. Det er et ideelt tidspunkt til en hjernepause,« siger Jon Sigurd Wegener og supplerer:
»Når man tager en hjernepause, skal man give hjernen lov til at tænke på det, som den har lyst til. Alt er godt. Man skal ikke styre tankestrømmen i en særlig retning, men blot lade den være i fred.«
Han gør opmærksom på, at det ofte kræver en reducering af de stimuli, som vi hele tiden omgiver os med i form af diverse skærme, hvis man vil give hjernen en reel pause.
»Når jeg selv tager en hjernepause, lægger jeg telefonen og computeren helt væk, så jeg ikke kan se dem. Det gør det nemmere for hjernen at slippe forventningen om næste input,« understreger Jon Sigurd Wegener.
Læg skærmen væk
Mange vil måske opleve, at det er vanskeligt at lægge skærmene væk, fordi vi anvender dem til så mange forskellige gøremål i løbet af dagen.
Derfor anbefaler Jon Sigurd Wegener, at man starter i det små.
»Man må starte et sted og så lige så stille bygge sin praksis op med at udøve hjernepauser. Det er bedre at tage korte hjernepauser end slet ingen. Et minut med blødt blik ud ad vinduet kan være nok til at skifte gear. Har du mere tid, fem, ti minutter eller en hel togtur, så er effekten tilsvarende større,« siger Jon Sigurd Wegener.
Grunden til, at mange af os har udfordringer med at lægge skærmene væk, hænger sammen med belønningsstoffet dopamin, som bliver udløst, når vi opsøger stimuli og for eksempel bliver underholdt på vores skærme.
»Hvis man skal nulstille sit dopaminsystem helt, så tager det omkring 48 timer. Mange oplever, at 24-48 timer med meget lidt skærm dæmper trangen til konstant stimulans. I den periode kan man føle sig rastløs. Nogle mennesker beskriver også fantomlyde eller fantomvibrationer. Det er dog midlertidige afvænningsfænomener, som fortager sig igen,« siger Jon Sigurd Wegener.
Ekspertens bedste råd
For at være sikker på at holde hjernepauser med jævne mellemrum i løbet af en dag, har Jon Sigurd Wegener selv opbygget en kontinuerlig praksis.
»Jeg kører ofte med tog til og fra arbejde. I den forbindelse kan jeg godt lide at tage en hjernepause, hvor jeg pakker alle skærme og andre forstyrrende elementer ned i tasken, så der er tid og ro til at kigge ud ad vinduet,« fortæller han.
Det er også vigtigt for ham, at der er plads til hjernepauser i løbet af arbejdsdagen. Derfor følger han så vidt muligt en fast rytme, hvor han typisk arbejder 50 minutter ad gangen og derefter tager fem minutters hjernepause.
»Det kan godt være, at jeg bare rejser mig fra mit skrivebord og kigger ud ad vinduet i fem minutter,« siger Jon Sigurd Wegener og føjer til: »Når man tager en hjernepause, hvor man bare kigger ud ad vinduet en kort stund, er det vigtigt, at man kigger ud på et landskab eller noget natur, hvor der ikke er noget, som bevæger sig, eller får vi instinktivt lyst til at følge det med øjnene.«
En hjernepause handler nemlig i bund og grund om at slappe af. Spænde af i musklerne og lade tankerne vandre frit.
»Mit bedste råd er at kigge ud ad vinduet med et blødt blik. Lad ansigtsmusklerne blive bløde, sænk skuldrene, og lad kæben hænge en anelse. Den kropslige afspænding hjælper hjernen med at skifte fra opgaveløsning til hvile. Man behøver ikke følge noget med øjnene. Bare falde i staver. Det er en virkelig sund tilstand at være i,« afslutter Jon Sigurd Wegener.
Du kan bruge togrejsen til en hjernepause i arbejdstiden. Læs mere her