Kognitive kompetencer vinder terræn på bekostning af de bløde værdier, viser EGN Leadership Report 2026. Men man skal passe på ikke at glemme det menneskelige aspekt, for jo hurtigere teknologien løber, jo mere afgørende bliver lederens emotionelle intelligens, lyder det fra ledelsesekspert.
Verden bevæger sig i et tempo, hvor mange ledere føler, de skal løbe stærkt for ikke at sakke bagud.
Det afspejler sig tydeligt i den nyeste EGN Leadership Report, der tegner et billede af en mærkbar forskydning i ledernes prioriteringer.
Kompetencer som kritisk tænkning og faktabaseret beslutningstagning er i dag topprioriteter, mens dyder som inklusion, gennemsigtighed og troværdighed får mindre strategisk opmærksomhed.
Men betyder det, at de bløde værdier er gået i glemmebogen? Eller er de blot blevet en forudsætning, som vi glemmer at tale om?
For Rikke Lolk Fjeldsted, Group CEO i EGN, er rapportens resultater ikke et udtryk for ledernes moralske kompas, men derimod et udtryk for, hvor skoen trykker i en virkelighed præget af teknologisk acceleration.
»De største udfordringer for en leder i 2026 er ikke de bløde værdier, men i højere grad at skulle navigere i et højt tempo og træffe beslutninger på et usikkert datagrundlag. Derfor ser vi et helt naturligt skift i prioriteringerne,« forklarer hun.
Spørger man ledelsesrådgiver og ekspert i emotionel intelligens, Mikkel Severin, bør man som leder være opmærksom på, at balancen ikke tipper, når ens fokus er rettet mod analytisk skarphed og handlekraft.
For i takt med at de kognitive kompetencer får mere opmærksomhed, risikerer man at tabe det menneskelige aspekt på gulvet – og det kan paradoksalt nok spænde ben for de resultater, man forsøger at opnå.
»Når verden er kompleks og foranderlig, fristes ledere ofte til at nedprioritere de såkaldt bløde værdier for at genvinde kontrol gennem KPI’er og excel-ark. Men jo hurtigere det går, særligt med AI, jo mere afhængige er vi af at kunne skabe tillid hurtigt,« forklarer Mikkel Severin.
Rikke Lolk Fjeldsted oplever også, at AI har tilføjet et ekstra gear til lederrollen, og det stiller nye krav. Ikke til de tekniske kompetencer, men de ledelsesmæssige.
AI kan levere analyser på sekunder, men her opstår et paradoks. Jo hurtigere teknologien klarer det tunge analysearbejde, jo højere bliver kravet til lederens dømmekraft:
»Uden en sund dømmekraft, som i min optik bør opdyrkes i arbejdet med bløde værdier, risikerer vi ikke kun at spilde vores egen, men også andres tid,« siger Rikke Lolk Fjeldsted.
AI kan måske kvalificere grundlaget for en beslutning, men teknologien kan aldrig overtage ansvaret.
»Det kan føles enormt ensomt at træffe svære beslutninger på et ofte ufuldstændigt eller volatilt grundlag. Netop derfor er det afgørende, at du som leder har et netværk og et fortroligt rum, hvor du kan træde ud af ensomheden og spejle dig i ligesindede,« siger hun.
Det er netop i krydsfeltet mellem det teknologiske tempo og det menneskelige ansvar, at de bløde værdier finder deres nye form.
»Mine medarbejdere efterspørger i højere grad tydelighed frem for konsensus. De vil mødes med empati, ja, men de vil først og fremmest have klare rammer at agere i. Ved at sætte en tydelig retning bliver det lettere at navigere og bruge kræfterne rigtigt – og det smitter direkte af på trivslen,« siger Rikke Lolk Fjeldsted.
Mikkel Severin nævner også vigtigheden af den psykologiske tryghed, men ligesom Rikke Lolk Fjeldsted fremhæver han, at den ikke kan stå alene. Der skal handling bag lederens ord, siger han, og introducerer begrebet »safetility«, der forener sikkerhed (safety) og nytte (utility).
»Medarbejderne skal både føle, at det er sikkert at sige deres mening, og at den har en reel nytte. Det er ganske enkelt afgørende, at du som leder kan sætte retningen, lytte oprigtigt og frigive autoritet, så de træffer færrest mulige beslutninger som leder,« forklarer Mikkel Severin.
Ifølge Mikkel Severin er nøglen til at være en leder, der skaber resultater, og én, man gerne vil arbejde for, emotionel intelligens. Og det er heldigvis en muskel, der kan trænes.
Emotionel intelligens handler ikke om at være »blød«, men om en konkret evne til at forstå og navigere i de følelser, der driver os og vores omgivelser. For en leder afspejler det sig i, om du giver eller tager energi, og om andre oplever, at det er udviklende og motiverende at arbejde sammen med dig.
Grundlæggende hviler emotionel intelligens på tre ben: selvindsigt, selvkontrol og empati.
»De ledere, man får lyst til at arbejde for, er dem, der mestrer disse tre kompetencer. De formår at skabe ejerskab, fordi de bl.a. har lært at lytte på et dybere niveau,« forklarer Mikkel Severin.
Han har tre råd til, hvordan du kan arbejde med at øge din emotionelle intelligens som leder.
1. Lyt for at forstå
Først og fremmest peger han på, at mange ledere har tendens til at lytte fra eget perspektiv frem for den anden persons:
»Det er ekstremt udbredt blandt ledere og konsulenter at lytte for at fikse. Her begår man ofte den fejl, at man præsenterer løsningen, før man overhovedet har forstået problemet. Intentionen er god, men man ender ofte med at skabe afstand frem for fremdrift.«
I stedet skal man parkere sin egen dagsorden og lytte godt efter. Når medarbejderne oplever lederen som nysgerrig og føler sig hørt og forstået, skaber man den tryghed, der skal til, for at de tør aktivere deres fulde faglige potentiale:
»Du parkerer din egen dagsorden for at se verden gennem den andens øjne. Det er her, du skaber den psykologiske tryghed, der sikrer at medarbejderens viden rent faktisk bliver aktiveret og omsat til nytte for hele forretningen.«
2. Tænk over din stemmeføring
»Du kan sige alle de rigtige ting, men hvis din tone er dominerende eller lukket, skaber du forsvar frem for følgeskab. Din reelle gennemslagskraft afhænger af, om din stemmeføring skaber tryghed eller distance.«
3. Selvindsigt
»Kun top 1 procent af ledere kan formulere deres egne ledelsesprincipper, og hvad der ligger bag. Se dig selv i spejlet og spørg ind til dine egne værdier og om du agerer efter dem. Spørg tilsvarende dine medarbejdere, ledere, ægtefælle, venner og børn: ‘Hvad er den ene ting, jeg kan gøre bedre?’ Høst den viden, du får og vær nysgerrig på svarene. Får du ikke svar, kan det være et vink om, at det halter med den psykologiske tryghed.«
Mikkel Severin anbefaler, at man som leder stræber efter den uformelle titel som Chief Health Officer, hvor man sigter efter at skabe en sund virksomhed, hvor en høj produktivitet er drevet af lyst frem for KPI’er og top down-ledelse.
»Uden den psykologiske tryghed kan du have nok så gode folk og faglige kompetencer i dit team uden at opnå resultater,« siger han og pointerer, at det handler om at tage ansvar for det »nærmiljø«, man er herre over, og sikre, at de menneskelige kompetencer arbejder for – og ikke imod – forretningen.
»Leder du udelukkende på faglighed, får du middelmådige resultater og lavere trivsel i teamet, men leder du med emotionel intelligens, kan du veksle psykologisk tryghed til reelle resultater – og i øvrigt skabe menneskelig opblomstring. I en AI-verden bliver emotionel intelligens kun vigtigere,« slutter han.