Verden har brug for helte lige nu

Blizzard – spilfirmaet bag legendariske titler som »World of Warcraft« og »Diablo« – fejrer 25-års jubilæum. Det gør det blandt andet med lanceringen af en verdensomspændende gamer-liga og håbet om, at spil kan gøre verden til et bedre sted. B har besøgt firmaet i Los Angeles til det årlige BlizzCon.

Et utal af cosplayere samlet foran Anaheim Convention Center til BlizzCon 2016. Drømmen om at være helt - eller tyran - lever i bedste velgående i Blizzards populære spil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Skovgaard

25.000 mennesker jubler, da karseklippede Frank Pearce indtager scenen ved BlizzCons afslutnings-ceremoni. Sammen med Blizzard-medskaber og CEO, Mike Morhaime, er han blevet en frontfigur for en af de mest respekterede og populære spilvirksomheder inden for branchen. Det var Blizzard, der skabte gamechangeren »World of Warcraft«, ikoniske »Diablo« og for nylig megasuccesserne »Overwatch« og »Hearthstone«. Disse yngre medlemmer af porteføljen har henholdsvis 20 og 50 millioner aktive spillere på verdensplan.

Mens Pearce, Morhaime og de øvrige spil-udviklere bruger meget af tiden bag computerskærme til hverdag, bliver de her på BlizzCon – spilfirmaets store, årlige sammenkomst for deres egne godt 4.000 ansatte, verdenspressen og deres mest inkarnerede fans – behandlet som rockstjerner.

På konferencens gigantiske hovedscene, der flankeres af enorme højtalere, lyssætning fra øverste hylde og ikke færre end fem kæmpeskærme, der viser alt, hvad der foregår på scenen, er Pearce helt tydeligt rørt over jublen fra publikum og følelsen af endnu et veloverstået BlizzCon. Det 10. i rækken. Han takker publikum, opsummerer de små nyheder, der har været undervejs, og efter et øjebliks talepause siger Pearce følgende til de mange spilfans:

»Jeg er stolt af at være en del af noget så meningshedsfuldt som spilbranchen. Noget, der transcenderer geografi, alder, race, tro og alle andre ting, der skaber barrierer blandt mennesker. Der sker så meget i verden lige nu. Der er så mange mennesker, der kunne bruge bare en flig af vores fællesskab samt lidt mere fair play generelt i deres tilværelse. Faktisk har verden brug for helte lige nu. Mere end nogensinde før. Så tag den positive følelse i kroppen, I har fået her på BlizzCon, og del den med resten af verden,« siger han og mødes med en klapsalve fra tusindvis af hænder.

Et af de første billeder fra Blizzard for 25 år siden, da de udviklede det i dag glemte spil »The Lost Vikings«. I toppen står medstifter Frank Pearce, og helt til højre står en anden medstifter, Mike Morhaime. De leder i dag firmaet, der sidste år omsatte for mere end en milliard dollar. Fold sammen
Læs mere
Foto: (c) Scanpix Denmark.

Når jeg kigger rundt på deltagerne til det BlizzCon, der samtidig markerer firmaets 25 års jubilæum, er ordet »helte« ellers ikke det første, der falder mig ind.

Stort set alle – inklusive Blizzards ansatte – er klædt i mørke T-shirts i firkantede amerikaner-størrelser med nørdet print på maven fra et af Blizzards populære spil. En hel del af mængden er blege, unge mennesker, på grænsen til det anæmiske. Ofte med fedtet eller fladt hår, der er farvet sort, lilla eller blåt. Den naturlige Blizzard-farvepalette. Andre er voldsomt overvægtige, ubarberede, har ubestemmelige frisurer. Det er tydeligt, at disse hardcore spillere præsterer bedre i arenaerne på World of Warcrafts servere, end de gør i deres lokale træningscentre.

Egentlig kan jeg sagtens relatere til disse inkarnerede gamere, selv om jeg er kommet godt op i 30erne, har fået nogenlunde styr på håret og bærer moderigtig, europæisk medie-blazer. Før jeg fik børn og familie, var jeg en af dem, hvor spil kom før det meste andet. Jeg husker, hvordan jeg i 2001, da udvidelsespakken til Blizzard-spillet »Diablo 2« endelig udkom, satte hele mit sociale liv samt universitetsstudiet på standby. Jeg mindes særligt en dag, hvor jeg spillede 12 timer nonstop med to venner over nettet. Det eneste, jeg havde i køkkenskabet, var en pose gifler. Tre fjerdedele gennem posen og spilseancen fik jeg så dårlig samvittighed, at jeg kastede giflerne ind under sengen, så jeg ikke kunne indtage flere af de tomme kalorier. En time senere måtte jeg kravle ind efter dem, da jeg var blevet sulten igen, og der var en pause i spillet.

Når jeg tænker tilbage på det, skammer jeg mig ikke over min Gollum-agtige opførsel. Det kan godt ske, håret var lidt småkikset, huden var bleg, og karaktererne på jurastudiet var for ringe. Men vennerne og jeg var konger på »Diablo«-serverne dén sommer.

Da »World of Warcraft« efter fire års ekstrem hype udkom i Europa i begyndelsen af 2005, havde jeg skiftet jura på uni ud med journalistik. Mine kolleger på mit praktiksted gloede, da jeg kom slæbende med min stationære computer, så jeg kunne gå i gang med at spille lige efter dagens deadline på sportsredaktionen. Jeg skulle jo have en anmeldelse af spillet klar til avisen om mandagen, så der var ingen tid at spille. Den weekend levede jeg på redaktionen. Giflerne var dog skiftet ud med kantinens mad.

Tre måneder senere måtte jeg slette »World of Warcraft« fra min computer og lægge æsken med installations-CDerne hjem til mine forældre, så jeg ikke blev fristet igen. Tilværelsen som helt i Azeroth – verden i »WoW« – truede med at overtage selve livet. Det er ikke, fordi jeg er typen, der bliver afhængig. Det var, fordi spillet var så fremragende, at jeg ikke kunne holde mig fra det. Skal jeg sige noget negativt om Blizzards udgivelser, der ellers oplevelsesmæssigt er blandt de bedste i verden, så er det, at de stort set alle kræver meget af éns tid. Vil du være en topspiller i »World of Warcraft«, svarer det til at have et fuldtidsjob.

Der er rent faktisk et mindretal her på BlizzCon, der ligner ikke bare helte men selve indbegrebet af helte. Denne gruppe kaldes cosplayerne, hvilket er en sammentrækning af »costume« og »role play«. Det er mennesker, der har brugt hundredvis af timer på at skabe udklædninger, så de kan ligne deres yndlingsfigurer fra spilserierne.

Cosplay-kvinde fra BlizzCon i forrige weekend. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Skovgaard.

En af de mest populære figurer i år er den kække Tracer fra det holdbaserede skydespil »Overwatch«. Hendes stramme, orange leggins, højteknologiske »skibriller« og det korte, sorte strithår bæres af mange kvindelige og enkelte mandlige (!) deltagere.

Jeg taler med et par unge amerikanske mænd i den »frække« mundering, og de forklarer, at de har valgt udklædningen som en kommentar til en kontrovers tidligere på året, hvor Blizzard måtte fjerne nogle af klippene med Tracer fra spillet, fordi hun stod i en lidt for udfordrende positur. Denne type fortælling i fortællingen er helt normal, når det gælder Blizzards spilfora og sammenkomster. Mange nørdede jokes og holdninger er indforståede blandt deltagerne her på messen, og det er med til at skabe et stærkt fællesskab mellem folk, hvor mange af dem måske har haft svært ved at indgå i fællesskaber tidligere i livet.

Generelt er det dog ikke sært, at cosplayere tiltrækkes i hobetal af det californiske spil-firmas portefølje. For mens den teknologisk set mest avancerede grafik aldrig har betydet en døjt for spildesignerne på Blizzard, så har selve det grafiske design altid oset af unik stil.

»World of Warcraft« fylder snart tolv år og er for tiden voldsomt populært på grund af den stærke udvidelse »Legion«. Når man spiller det i dag, er det tydeligt, at der ikke er tale om et nyt spil i forhold til de højmoderne konkurrenter på markedet, men selve personligheden i hvert eneste område og hver eneste figur i det enorme online-rollespil holder et fantastisk niveau.

Det samme gælder firmaets øvrige titler. Skaberne af Blizzard, som stort set alle begyndte deres karriere som spillere blandt venner i mørklagte kældre med »Dungeon & Dragons« på bordet, har formået at vække fantasien til live i det digitale univers. Det er desuden en ringe bevaret hemmelighed, at ingen i branchen laver bedre cutscenes (filmklip mellem spilkapitler, red.) end Blizzard. Det er på grund af dette fokus på detaljen, på historierne og på stemningen, at deres fans holder ved i årtier.

»Vi lever side om side i de digitale spil. Og på BlizzCon ser vi hvert år hinanden i øjnene. For os hos Blizzard handler vores spil ikke om at være bedst eller om at vinde. De handler om, hvordan vi behandler hinanden,« siger CEO Mike Morhaime, der selv har været aktiv i »World of Warcraft« med sin trolde-avatar i de tolv år.

Blandt de eneste virkelige helte på messen betyder sejren dog alt. E-sports-stjernerne har trænet i månedsvis til netop denne weekend, hvor verdensmesterskaberne i Blizzards spil naturligvis finder sted. Man kæmper om op til to millioner dollar i de enkelte konkurrencer, og ligesom spildesignerne får e-sports-udøverne, der kommer fra hele verden, men navnlig USA, Europa, Sydkorea og Kina, rockstjernebehandling. Modsat de pressetrænede og medievante Blizzard-chefer, ligner esportsudøvere til forveksling deres publikum, når de står på de store scener. Blege på grænsen til det anæmiske. Generte og småkejtede, med ubestemmelige, ubeslutsomme frisurer. Når det så er sagt, så er deres evner ved musen og tastaturet på et voldsomt højt niveau. Ligesom det gælder fodboldspillere som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, får e-sportsudøverne selv avancerede manøvrer i nogle af verdens mest krævende computerspil til at se legende lette ud. De reagerer umenneskeligt hurtigt på modstanderne. Deres fokus i pressede situationer er uigennemtrængeligt. De har forberedt sig i måneder til netop denne weekend.

Life - der holder pokalen i hånden - vandt den store esportsturnering i »StarCraft 2« på BlizzCon i 2014. ByuN fra Sydkorea vandt i år.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Blizzard.

Er disse unge mennesker helte, der kan redde verden? Måske ikke direkte. Men de er top-udøvere, der viser en hel generation af folk som dem selv, at det er muligt at blive stjerner inden for en del af kulturen, som i årtier er blevet undervurderet af de uindviede. Jeg bliver selv starstruck, da jeg møder den professionelle »Hearthstone«-spiller Trump. Ikke den kommende præsident men en lille amerikansk-asisatisk fyr, der via sine vidoer på spil-streaming-tjenesten Twitch er hovedgrunden til, at jeg er blevet habil på »Hearthstone«-servere. Knap når jeg at tage en selfie med ham, før en anden gruppe fans kommer løbende. »We love you Trump!« råber de og omringer ham.

En af de største nyheder på BlizzCon er lanceringen af en verdensomspændende liga til skydespillet »Overwatch«. Opbygningen er inspireret af NBA, hvor store firmaer/klubber skal forsøge at samle de bedste spillere i de enkelte storbyer. Håbet er, at den mere professionelle og inkluderende struktur vil legitimisere e-sporten yderligere de kommende år. Vi får se.

Ud over denne annoncering bød Blizzard på deres 25 års jubilæum ikke på nogle skelsættende nyheder. Jo, der kommer nye spilbare figurer til »Diablo 3« og »Overwatch«, og udviklerne genskaber faktisk hele det første »Diablo« fra 1996 inde i »Diablo 3« og udgiver det i en gratis udvidelse i december. Men den slags tiltaler mest dedikerede Blizzard-fans og nostalgikere som mig. Det er ikke nyheder, der ændrer verden og spilbranchen, som firmaet gjorde for tolv år siden med »World of Warcraft«. Dengang var amerikanerne ved at knække midt over på grund af den enorme og uventede salgssucces, som spillet var. Serverne stod af, og udviklerne stressede vildt under presset fra omverdenen. I dag er jeg og millioner af mennesker taknemmelige for, at Morhaime, Pearce og de øvrige hos Blizzard formåede at tilpasse sig successen og redde en vigtig designfabrik af moderne kultur, fantasi og drømme.

BlizzCon fandt sted forrige weekend i Anaheim Convention Center i den sydlige del af Los Angeles i Californien. Berlingske var inviteret af Blizzard.