Det minder meget passende om den evige kamp mellem to rivaliserende fodboldklubber: Hvert eneste efterår kæmper spilfirmaerne EA og Konami om de digitale fodboldspilleres gunst, når nye versioner af deres fodboldserier, »FIFA« henholdsvis »Pro Evolution Soccer« (PES), udkommer.
De seneste år har FIFA siddet tungt på tronen, og det lignede længe en evighedssejr på knockout mod PES, der ikke har haft nær det samme budget i ryggen til at udvikle teknologi og samtidig opkøbe og forny klublicenser, rettigheder til at bruge spillernavne osv. Moderne fodbold handler i højeste grad om penge, en floskel, der er lige så sand, når det drejer sig om spiludgaverne af verdens mest populære sportsgren.
I 2015 kom PES dog stærkt igen og fik især på teknologi-siden hentet nye kræfter ind, der hævede gameplayet op til nye højder og genskabte troen på serien som den af de to, der styrings- og animationsmæssigt altid har mindet mest om virkelighedens fodbold.
Det var derfor med fryd i fløjten og forventninger om noget stort, at jeg satte »FIFA 16« op mod »Pro Evolution Soccer 2016« i de to versioner til PS4 og lod dem gå i direkte duel mod hinanden i kampen om årets fodboldspil.
Forskellige forcer
Inden den overhovedet gik i gang, scorede »FIFA 16« dog sine første point. Præsentationen er som altid for serien i top, og selvom der ikke er pillet meget ved menusystemet i årets udgave, er tilstedeværelsen og gengivelsen af de fleste af verdens bedste nationer, klubber, spillere og stadions nok til at sætte en solid stemning af boldeufori. Som noget nyt er der også kommet kvindefodbold på programmet, og det er selvsagt en kærkommen udvidelse.
»PES« har altid ligget under for dette og har, som konsekvens af den manglende FIFA-licens, kun rettighederne til udvalgte klubber og ligaer. Det lyder måske ikke af noget, men det betyder overraskende meget for indlevelsen, når Chelsea pludselig hedder London FC og man selv skal gætte de rigtige navne på spillerne.
Konami har dog med »PES 2016« nappet licensen til Champions League, så er du fan af en af de deltagende storklubber, vil du ikke mærke den helt store forskel.
Vigtigst er naturligvis spillet på banen, og her må jeg sige, at de to spil står uhyggeligt lige i år. I forhold til sidste års udgave føles »FIFA 16« anderledes i forsvaret, hvor stående tacklinger er blevet en del sværere at udføre, og angrebsmæssigt kræver det præcision og timing at lave de helt lækre kasser.
Gameplayet minder i det hele taget utroligt meget om det i »PES 2016«, som dog har mere realistisk boldfysik og livagtigt flow i spilleranimationerne, hvilket giver en lidt bedre følelse af at styre spillere i en »rigtig« fodboldmatch.
Umuligt at vælge
Sammenholdt med langsomme gengivelser under kampene og efterfølgende highlights, som ikke ses bedre lavet i nogle andre sportsspil overhovedet, vinder »PES 2016« med et par springcentimeter på dét, der foregår inde på banen.
Men »FIFA 16« kommer så til gengæld godt igen på andre vigtige områder: I karriere-delen, dén som jeg personligt vægter allerhøjest blandt spilformerne i et fodboldspil, er der nu lagt små minispil ind, hvor du kan træne op til fem af dine spillere pr uge og derved øge deres stats - en lille, men sindssygt kærkommen detalje, der både øger ens påvirkningsmuligheder og samtidig skaber variation, mens man spiller sig gennem sæsonerne.
Og i online-delen, hvor »PES 2016« for øvrigt også er blevet væsentlig bedre, er der så overvældende mange muligheder for at spille mod andre i »FIFA«, at nyheden om en »draft«-del i det populære »FUT«-kortspil kun føles som én af mange fede features.
På en måde kan man sige, at alt er, som det plejer at være. »FIFA« er bedst, når det gælder præsentationen, og de mange licenser tilfører uvurderlig realisme til den samlede oplevelse. »PES« derimod kompenserer ved at servere den mest flydende form for skærmbold af de to, et flow som virkelig får dig til at mærke »spillet« i spillet.
I 2016-versionerne er spilserierne så til gengæld kommet tættere på hinanden end nogensinde før, og det gør det til et mareridt at skulle vælge. Spørgsmålet er om at man i virkeligheden behøver dét, eller om man både kan holde med Manchester United og Liverpool – i hvert fald indtil 2017-sæsonen begynder?
