Topalov fører

I ottende runde af Wijk aan Zee endte unge Radjabovs himmelstræben, da han tabte til Aronian og blev overhalet af Topalov, der overbevisende slog rivalen Anand.

Tabet af VM til Kramnik i efteråret har tilsyneladende ikke slået Topalov ud. Bulgarerens aggressive og ubønhørlige spil på gevinst med begge farver giver stadig mange point, og mange fans. Et eksempel fra syvende runde.

Ponomariov - Topalov

Sort trækker

48. -, Th1+!

Afvikler til et klart vundet slutspil.

49.Kxh1 Sf2+ 50.Kg1 Sxd1 51.Lc1 Sb2! 52.Kf2

Ikke Lxb2 d2 og d1D.

52. -, Sxa4 53.Lf4 Sc3 54.Kf3

Ikke Lxd6 Se4+.

54. -, a5 55.Ld2 Sb1 56.Lf4 a4 57.Lxd6 d2 58.Ke2 Sc3+ 0-1

Springeren er utrolig. På Kxd2 afgør Se4+ og Sxd6.