Tæt på det perfekte actionrollespil

»Nioh« er et brutalt, men også virkelig gennemarbejdet eksempel på actionrollespil, når de er allerbedst.

Nioh

Platform: PS4 Udvikler: Team Ninja Udgiver: Sony PEGI-aldersmærkning: 18+ Testet på: PS4

Nioh er det nyeste skud på genrens velvoksne stamme af actionrollespil, og det er stærkt inspireret af hitserien »Dark Souls«. Det kommer først og fremmest til udtryk ved den tårnhøje sværhedgrad. Men med stor sværhedsgrad følger også enorm tilfredsstillelse.

Her er det ikke noget med bare at pløje sig gennem horden af fjender med tilfældige tryk på controllerens knapper. Prøver du på det, er du færdig og død med det samme – og skal starte forfra fra det seneste af de sparsomt allokerede save points, du møder på din vej. I stedet gælder det om at have tålmodighed, aflæse hver enkelt fjende og samtidig ikke mindst mestre kunsten i at udnytte våben, slag og timing til perfektion.

»Nioh« er et brutalt, men også virkelig gennemarbejdet eksempel på actionrollespil, når de er allerbedst. Grafik, lyd og baggrundshistorie er professionelt lavet, men bryder på ingen måde med normerne. Det er mørk, middelalder-fantasy af den samme skuffe som ufatteligt mange andre titler, og selvom spillet byder på mange flotte optrin og et par overraskende narrative greb, fungerer det stadig kun glasur på kagen.

Kagen er nemlig bagt af kamp – vild, brutal og blodig kamp. »Nioh« rummer et avanceret og virkelig dybt kampsystem, som nærmest gør det til en videnskab at få det meste ud af hovedpersonens repertoire af slag. I begyndelsen virker det ganske simpelt og overskueligt – du har én knap til lette angreb, og én knap til tungere og mere kraftfulde slag. Men efter få kampe, hvor pointene rasler ind, mens fjenderne får bank, får du adgang til opgraderingsmulighederne – og så åbner systemet sig og viser sin dybde.

For der er mildest talt enorme variationsmuligheder. Med base i de to angrebsniveauer kan du kombinere og vælge mellem et væld af forskellige våben, vilde opgraderinger til hvert af dem, og dermed kan du virkelig tilpasse din kampstil. Noget du i den grad får brug for undervejs. Ikke mindst når du med nærmest perfekt timede mellemrum møder en boss.

En meget væsentlig del af »Nioh« handler nemlig om kamp mod bosser, altså modstandere, der er større, ondere og langt, langt sværere at gøre kål på end de i forvejen ret så besværlige »menige« fjender. Mod dem har du ingen chance, med mindre du har grindet (det vil sige kæmpet mod så tilstrækkelige mængder af de mindre fjender) nok til at din figur kan klare mosten – OG at du mestrer at skifte mellem våben, slagkombinationer, defensive og offensive stilarter osv. uden at fumle alt for meget på knapperne.Det er yderst hardcore og ofte frustrende svært, men altså også mærkværdigt tilfredsstillende at deltage i. Og det lækre er, at du altid kan gøre spillet lidt nemmere ved at bruge co-op-muligheden og spille sammen med en anden. I forhold til f.eks. »Dark Souls« er »Nioh« på dette punkt en langt mere smidig og vellykket oplevelse, og du kan således smertefrit hoppe ind og ud af spil, som det passer dig. Har du en ven med hang til vellavede actionrollespil, er der nærmest ingen vej uden om »Nioh«.