Skakligaen

I denne weekend er der dobbeltrunde i Skakligaen med stævner i både København og Århus.

Den mest interessante kamp i dag er nok opgøret mellem de regerende mestre Helsinge og de århusianske værter SK 1968. Nordsjællænderne har virket lidt usikre, men fører alligevel ligaen. SK68 plejer at ligge i toppen, men de er skuffende helt nede på en 8. plads, og et nyt nederlag vil bringe dem i nedrykningsfare.

Senest tabte SK68 med 5-3 til Aalborg. Det kunne være blevet større, hvis ikke Carsten Hellegaard havde bukket slemt i tidnøden.

Hellegaard - Søbjerg

Hvid trækker

39.Sg6?

Truer mat på h8, men det dækkes let. 39.fxg7 Kxg7 40.Se6+ og 41.Txf1 vandt øjeblikkeligt.

39. -, gxf6 40.Ta8 a1D 0-1