Det er usædvanligt nok at spille rollen som teenage-pige i et hvilket som helst computerspil, men det er endnu mere mærkeligt at være Maxine Caulfield i »Life is Strange«. Ikke så meget på grund af spillets plot, som handler om, at hun efter fem års fravær vender tilbage til sin fødeby blot for at opdage, at hun pludselig kan spole tiden tilbage og ændre på historien.
Det er naturligvis underligt nok i sig selv, men tids-manipulation er trods alt set mange gange før som handlingsmotor i spil.
Nej, det mest mærkelige ved at være Maxine Caulfield er, at man ikke behøver at skyde nogen eller udøve vold på anden vis for at komme videre i spillet.
I stedet må man sætte sig ind i hendes verden og tvinge sig selv til at leve hendes liv som teenager på en amerikansk skole. Så i stedet for at spurte afsted gennem spillets 3D-verden på jagt efter nogen at nakke eller i det mindste noget at hoppe på, gælder det om at tage sig god tid og i stedet følge spillets rolige flow.
Efter Telltale Games’ vidunderlige spilserie »The Walking Dead« slog benene væk på alle slags spillere verden over, er der kommet godt gang i afdelingen for interaktive computerspilfortællinger. Genren er opstået som en slags symbiose mellem de gamle peg-og-klik adventure-spil og nyere filminspirerede titler som »Heavy Rain«, og blandingen giver en dejligt forfriskende måde at spille på.
Valg med konsekvenser
»Life is Strange« er den seneste udvikling af genren. Det er måske nok på overfladen et »almindeligt« 3D-eventyrspil, hvor man styrer Max rundt, undersøger objekter og snakker med computerstyrede figurer for derigennem at drive historien fremad.
Men der er lagt stor vægt på de stemningsskabende detaljer, og til forskel fra f.eks. »The Walking Dead« kan man her bruge tidsmanipulationen til aktivt at genspille de forkerte valg, man tager undervejs, i stedet for bare at leve i uvished, indtil ens valg på et eller andet tidspunkt får konsekvenser.
Dette giver nogle ganske underholdende spilmomenter, hvor man i en slags deja-vu-lignende tilstand oplever scenarierne flere gange i træk, men med vidt forskellige udfald. Det betyder dog ikke, at man uden videre kan genspille sig frem til succes – mange af de valg, man bliver stillet over for, er nemlig i gråzonen mellem rigtigt og forkert. Giver det umiddelbart bedst mening at forsvare enspænder-pigen, da hun bliver verbalt angrebet af skolens pedel?
Ja, måske på kort sigt, men gør man det, vil han huske en for det, hvilket (måske) kan blive afgørende i en senere situation.
Det er både nyskabende og smart gameplay, som jeg ikke vil gå mere i detaljen med her, af frygt for at spolere oplevelsen. I stedet er det værd at sætte fokus på udviklernes evne til at sætte stemningen i spillet gennem udforskning.
Et væld af detaljer
På et tidspunkt vender man som Max tilbage til sit værelse på skolen, og man kan sagtens vælge bare at udføre det, hun er kommet for. Men vælger man i stedet at sætte sig i sofaen og spille lidt guitar, er det umuligt ikke at blive grebet af, hvor livagtigt det er lavet. Det lyder ganske simpelt som en teenage-pige, der spiller rimeligt på guitar.
Rejser man sig bagefter og tænder for stereoanlægget, afspilles den melodi, man lige har spillet, men i dens rigtige version af et professionelt band. Du kan så sætte dig tilbage i sofaen med guitaren, og Max spiller nu melodien igen, men denne gang sammen med afspilningen på stereoanlægget.
Den slags valgfri, men utroligt vellavede detaljer er der masser af i »Life is Strange«, og det kræver at finde dem for at få det meste ud af spillet. For det er her, man lærer mest om Max’ liv og begynder at forstå hendes personlighed og relationer til de andre figurer. Spiller man det derimod som et actionspil, vil man sandsynligvis blive skuffet over manglen på samme og sikkert også brokke sig over styringen i spillet samt dialogen, som visse steder ikke er på den bedre side af halvsløj.
Konklusionen er derfor, at man bør tage sin rolige, men nysgerrige udforskingshat på, når du spiller »Life is Strange«. Så vil man efter kapitlets tre-fire timers gennemspilningstid med garanti være mere end klar til at stille dig i køen og vente på det næste.
