Mor som makker

I kvalifikationsturneringen i damehold er der mange kendte navne - alle børn af dygtige bridgespillere. På de seks hold deltog i alt fire unge piger med deres mødre.

Meget glædeligt for dansk juniorbridge! Bedst gik det for Signe Thomsen, som sammen med sin mor, Susanne Buus Thomsen, vandt kvalifikationsturneringen i overlegen stil på hold med Marie Henriksen/Leise Hemberg. Her et eksempel på de unge spilleres meldeglæde.

Giver: Øst. Zone: N-S.

♠ DB9

♥ DB42

♦ E943

♣ D10

♠ 875

♥ 3

♦ DB82

♣ B8753

N
V Ø
S

♠ E106432

♥ 75

♦ K75

♣ 96

♠ K

♥ EK10986

♦ 106

♣ EK42

Vest

-

pas

pas

pas
Nord

-

4♥

5♣*

pas
Øst

2♦*

pas

pas

pas
Syd

dbl

4UT

6♥


2♦ var Multi: Svag 2-åbning i en af majorfarverne. Når mor i Nord sprang til 4♥, gik Signe Thomsen i Syd direkte efter slem med RKC. Svaret 5♣ viste 1 af 5 esser. Den direkte vej levnede ikke mange informationer til modspillet. Øst forsøgte sig ikke urimeligt med ♠E i udspil, hvorefter Syds rudertaber forsvandt på spar: 12 stik.