Masser af splat – men ingen blod

Nintendo udfordrer konventionerne med to onlinespil, som er tilgængelige for alle.

I »Splatoon 2« skal der sprøjtes med maling på omgivelserne, og det kræver ikke meget hånd/øje-koordination at splatte løs over alt. Derfor kan selv uerfarne spille en stor og vigtig rolle. Foto: Nintendo Fold sammen
Læs mere

ARMS
Platform: Nintendo Switch. Udvikler: Nintendo. Udgiver: Nintendo. PEGI-aldersmærkning: 12+

Det kan være en ret barsk oplevelse at koble sin konsol til internettet for at spille online mod andre. Når det er værst, føles det som at træde ind på en sindssygeanstalt i en gyserfilm, hvor frådende psykopater står i kø for at æde dig levende. Du bliver verbalt overfaldet, spilmæssigt ydmyget, og hvis du ikke har en engels tålmodighed, går der ikke mange minutter, før det bliver for meget. Det er især konkurrencebetonede spilgenrer som skyde- og kampspil, der får det værste frem i mennesket.

Nintendo lader til at være opmærksom på problemet, og nu øjner den japanske spilgigant chancen for at tage netop de genrer og gøre dem mere egnet for os, der mest af alt har lyst til at spille online, fordi det skal være sjovt og hyggeligt. Naturligvis ikke kun af ren og skær empati, men også for at manifestere deres nye konsol Switch som spillemaskinen for hele familien. »ARMS« er således deres bud på et anderledes kampspil. I stedet for den traditionelle opsætning fra f.eks. »Tekken«-spillene, hvor to spillere står overfor hinanden for at uddele øretæver, bevæger du dig her frit rundt i en arena med din figur, som heller ikke ligner en traditionel nævekæmper. I stedet for normale arme er du nemlig udstyret med nogle lange fjedre med knytnæver for enden, og med dem kan du uddele slag, både fra kort og lang afstand, mens du hopper og så videre.

Når du spiller det offline og mod computerstyrede modstandere, virker det umiddelbart overfladisk. Du holder de små motion controllere i hænderne, og ved at slå med dem ud i luften overføres dine slag til din figur på skærmen. Efter nogle timer bliver du både træt i armene og træt af, at der tilsyneladende ikke er meget andet end et begrænset slag-arsenal at finde i gameplayet. Der er flere forskellige spilformer, men de handler alle grundlæggende om at bevæge sig rundt og nakke modstandere én efter én. Det bedste, du får ud af at spille alene, er, at du låser op for nye arme med specielle færdigheder, efterhånden som din sejrsrække vokser.

Går du til gengæld online, åbner »ARMS« sig for alvor. Her gælder det om at aflæse modstanderen, før du selv slår til, og dernæst ikke bare slå løs, men i stedet udføre dine slag i kombination med dine bevægelser. Det giver en stor tilfredsstillelse at finde denne dybde i »ARMS«, ikke mindst fordi sejrsfrekvensen naturligt nok stiger i takt med din erfaring.

Samtidig har Nintendo været så smart også at tilføje nogle såkaldte »party«-spilformer som basketball, skillshot og volleyball, hvor taktik er vigtig, men ikke altafgørende, og hvor det mest af alt gælder om at more sig med sine venner. Især basket er vellykket, hvor du med lidt snilde hurtigt lærer at slamdunke både bold og modstandere i en forfriskende og hårdtslående version af den velkendte sportsgren.

Skydespillene lever stadig i bedste velgående som en af de mest succesfulde spilgenrer, både på konkurrenceplan og salgshitlisterne.

I »Splatoon 2« skal der sprøjtes med maling på omgivelserne, og det kræver ikke meget hånd/øje-koordination at splatte løs over alt. Derfor kan selv uerfarne spille en stor og vigtig rolle. Foto: Nintendo Fold sammen
Læs mere

Splatoon 2
Platform: Nintendo Switch. Udvikler: Nintendo. Udgiver: Nintendo. PEGI-aldersmærkning: 7+

Det er naturligvis ikke gået Nintendos næse forbi, men i stedet for at direkte kopiere spil som »Battlefield« og »Call of Duty« har firmaet valgt at gå en mindre voldelig vej med »Splatoon«-serien. Her er ammunitionen nemlig maling i stedet for dødbringende kugler, og i stedet for kun at tænke på mord-rate gælder det om at male byen rød (eller andre farver) samtidig.

»Splatoon 2« ligner i (lidt for) høj grad sin forgænger, ikke mindst visuelt, og det er umiddelbart skuffende, at tegneseriestilen ikke lige har fået grafisk nøk op fra sin fortid på Wii U-konsollen. Gameplayet handler endnu engang om at spurte rundt på en række baner og i samarbejde med dit hold om at sprøjte så meget maling ud over det hele, mens I forsøger at afholde mostanderholdet fra at gøre det samme.

Det er til gengæld stadig meget underholdende, også selv om der kun er et yderst begrænset antal baner til rådighed ad gangen. For i modsætning til de fleste andre shootere på markedet, gælder det her ikke kun om at kunne sigte og ramme plet på et brøkdel af et sekund for at undgå at blive nakket og skulle begynde forfra. Således kan selv mindre erfarne spille en vigtig rolle på et hold, og det giver spillet stor familievenlig appeal.

I forhold til etteren er singleplayer-delen desuden blevet udvidet væsentligt og byder nu på en længere og mere alsidig oplevelse, hvor der ikke kun skal skydes med maling, men også forceres forhindringer og løses små opgaver undervejs. Det giver et dejligt afbræk fra den hektiske tid i multiplayer, hvor »Splatoon 2« dog stadig skinner klarest. Prøv bare spilformen »Salmon Mode«, hvor du og tre andre spillere skal kæmpe mod en uendelig skare af laks for at stjæle deres gyldne rogn. Det er et godt bud på, hvordan onlinespil både kan være udfordrende, sjovt og imødekommende på samme tid.