Hurtigskak

En række af verdens bedste spillere mødes i hurtigskak i disse dage to forskellige steder i Europa, nemlig i Odessa i Ukraine og i Leon i Spanien.

I Ukraine er man kommet først i gang. Her er formstærke Grischuk startet med 3 af 3. Vi skal dog se en af de nærmeste forfølgere, stortalentet Radjabov brillere.

Smirin - Radjabov

1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 e6 4.Sc3 Sd4 5.Sxd4 cxd4 6.Se2 a6 7.La4 b5 8.Lb3 Lc5 9.d3 Lb7 10.0-0 Se7 11.f4 Sc6 12.f5 Dh4 13.Sf4 g6 14.Sh3?

Både f6 og fxe6 så godt ud.

14. -, gxf5 15.Lg5 Dg4 16.De1 h6 17.Lf6 Tg8 18.Sf4 fxe4

Med sort fordel.

19.h3 Dg3 20.Dxe4 De3+ 21.Kh1 Sa5 22.Dxe3 dxe3 23.Tae1 Tc8 24.Te2 Ld6 25.Ld4 Sxb3 26.axb3 Lxf4 27.Txf4

Sort trækker

27. -, Txg2! 28.Txg2 e2

Fribonden spilles ud. Te4 Lxe4 og Lc3 Txc3 går ikke.

29.Lf2 Txc2

Sort trænger ind og plukker bønder. Både binding og fribonde er der endnu. Det er slut.

30.Te4 f5 31.Te5 e1D+ 0-1.