#1: Ligeglad med konkurrenterne
I takt med at smartphones efterhånden har overtaget verden, og vi alle dermed har direkte adgang til et overflødighedshorn af spil lige ved hånden, har traditionelle konsoller med alle deres CPU-muskler og lagerkapacitet følt sig nødsaget til at gå én vej: Tilbyde større og vildere oplevelser med Ultra HD og Virtual Reality.
Men ikke Nintendo.
Det japanske legetøjsfirma, der har rødder helt tilbage til 1800-tallet, hvor de lavede sexede spillekort, har aldrig deltaget i dysten mellem PlayStation og Xbox. En dyst, der primært drejede sig om at prale om, hvilket system, der var hurtigst og mest potent.
I stedet forsøgte Nintendo allerede i 2012 at bygge bro mellem den stationære konsoloplevelse og den mobile spiloplevelse på farten med WiiU. Nintendo Switch skal ses som den naturlige videreudvikling af det arbejde.
Konsollen ligner alle andre konsoller, vi gennem de seneste 30 år har tilsluttet vores fjernsyn, men grib fat i midtersektionen, hiv op og vupti: Nu holder du konsollens, kompakte skærm mellem hænderne, som du kan tage med dig og spille videre. Dog kun i tre-seks timer, hvilket selvfølgelig stadig gør en tur til New York mulig uden at kaste sig ud af nødudgangen på grund af flyets lunkne udbud af film.
#2: Et sandt samlesæt
Kravet om at kunne både fungere som hjemmekonsol såvel som i parken på en bænk eller i meget begrænsede omgivelser i et flysæde, har tvunget Nintendo til at tænke i nye baner, når det drejer sig om controllerne. Dem kalder Nintendo nu for Joy-Con, og disse Joy-Cons er mulige at sætte fast på siderne af skærmen, så man har en større og mere luksuspræget oplevelse end på PlayStations PSP, men de kan også holdes i hånden, hvis man f.eks. gerne vil stille skærmen på et cafébord. Endelig kan de to Joy-Cons samles i et Joy-Con Grip, der bruges derhjemme foran tv’et. En traditionel, mere Xbox-lignende controller kan også købes som ekstraudstyr.
#3: Ingen begrænsninger
Nintendo har altid været et mareridt at have med at gøre, hvis man var glad for at rejse og finde spil i udlandet.
Regionsbegrænsninger på softwaren gjorde, at en europæisk konsol ikke kunne afspille spil, der var købt i Japan eller USA. Denne fornægtelse af globalismen er nu en saga blot; Nintendo Switch er en mobil konsol, som er designet til at tage med på farten, så her er ingen restriktioner.
#4: Stadig mulighed for motion
Da Wii kom og introducerede bevægelsessensorer, så der kunne bowles og spilles tennis hjemme i de danske stuer, var der en del skepsis før lanceringen.
Hvad med den ringe grafik? Den begrænsede lagerplads? Den tvivl blev gjort til skamme, og først mange år senere begyndte konkurrenterne at indføre de samme muligheder for interaktiv leg, hvor man kunne bruge hele kroppen, når man spillede.
Nintendo Switch vil stadig benytte bevægelsessensorer, men det er tvivlsomt, om det bliver det helt store salgspunkt. Controllerne kan også vibrere, endda i »HD«, hvad det så end betyder?! Vi forholder os skeptiske, indtil vi får et sæt mellem hænderne.
#5: De store spil
Nintendo er synonym med Mario. Pokemon. Donkey Kong. Zelda. Ser man tilbage i konsolhistorien, har ingen konsoller formået at klare sig nævneværdigt godt, hvis der ikke medfulgte fantastiske spiloplevelser. Hvad skal man bruge med en helt ny juicemaskine til, hvis man hverken adgang til grøntsager eller frugter?
Et nyt Zelda-spil med titlen »The Legend of Zelda: Breath of the Wild« samt »Super Mario Odessey« lover begge at blive de største og mest ambitiøse titler i de velkendte og elskede spilserier. Mest spændende er dog spillet »1-2-Switch«, som slet ikke behøver en skærm.
Find i stedet et gammelt Ennio Morricone-soundtrack frem, stil dig i klassisk cowboystilling og gør klar til en skudduel, hvor man skal trække controllerne først. Ja, Nintendo taler også om mu- lighed for at danse i »1-2-Switch«, hvor dansebevægelser skal kopieres, men her på redaktionen er vi allerede startet på at fløjte temaet fra »Den Gode, Den Onde og Den Grusomme«.
