Der var engang, hvor firmaet LucasArts styrede spilverdenen. Det var på den tid, hvor peg-og-klik-eventyrspillene regerede, og spil som »The Secret of Monkey Island« og »Day of the Tentacle« fik os til at sidde i timevis foran vores forældres hjemmecomputere og trykke vildt på en pixeleret tønde med rom for at prøve at kombinere dens indhold med en tidligere fundet sild for derved at skabe sovemedicin, der skulle bruges for at få en vagt til at sove, så vi kunne komme videre i spillet.
Det var en tid præget af mange sjove oplevelser og utallige frustrerende timer, hvor de ofte helt umulige gåder og ditto ulogiske løsninger fik os til at rive håret ud af vores hoveder og skrige af skærmen i ren affekt. Og øverst på tronen sad kongen over alle eventyrspil: »Grim Fandango«.
Nu er der gået 17 år, og jeg har brugt den seneste uge på at spille »Grim Fandango Remastered« – det originale spil, men med opdateret grafik, bedre styring og oversat til de to nyeste PlayStation-konsoller. Det har været nostalgisk på alle måder.
Først gensynet med spilverdenen: aldrig siden er en film noir-historie blevet fortalt så overbevisende og vittigt som her, og det gør det ikke mindre vanvittigt og forunderligt, at spillet foregår i en fortolkning af den mexicanske folklore om en underverden, hvor de døde skal rejse gennem flere stadier for til sidst at nå deres endestation.
Manuel Calavera, spillets hovedperson, er et af de mest sympatiske, døde figurer i spilhistorien. Han er en rejseagent, som afsoner en straf for sine synder i livet ved at hjælpe andre døde med at finde vej til deres endeligt. En dag opdager han, at systemet, han arbejder for, er korrupt, og derefter skal du som spiller hjælpe ham med at afsløre uretfærdigheden og i sidste ende få Manuel sendt hjem til sin egen skæbnes havn.
Chefudvikler Tim Schafer, som både har skabt originalen og stået bag den opdaterede version, er en vittig mand, og med denne baggrundshistorie giver han sig selv utallige muligheder for at skabe humoristiske stunder.
Manuel er jo død, men alligevel meget levende, og via et velskrevet manuskript og sublimt stemmeskuespil fører han an i en række narrative guldstunder, som tydeligvis var den bærende grund til, at »Grim Fandango« dengang i 1998 hurtigt blev udråbt til et af de bedste spil inden for genren.
Snyd og nyd
I den nye version af spillet er grafikken blevet forbedret, og det er intet mindre end bydende nødvendigt, for der er godt nok sket en del med vores forventninger til det visuelle siden originalens udgivelse. På trods af opdateringen er udtrykket stadig ret grovkornet, men det er dog stadig meget tydeligt, at der er blevet lagt utroligt meget arbejde i at skabe den rette »art deco møder azteker-kultur«-stemning, og det redder stadig en stor del af de gyldne minder.
Dér hvor nostalgien bevæger sig fra guldfalmet til ildelugtende er, når det gælder gameplayet, hvilket her vil sige gåderne og deres løsninger.
Det begynder OK med at bevæge Manuel rundt, trykke på objekter og lytte til de mange samtaler, han har med computerstyrede figurer. Men alt, alt for hurtigt bliver det indbydende spilunivers forrådt af et spilsystem så forældet og direkte provokerende i sin iver efter at irritere spilleren, at jeg nu nemt kan forstå, hvorfor jeg aldrig nåede frem til spillets slutning dengang.
Vi taler om synsvinkler, der gør det umuligt at finde visse rum, ting, der skal samles op, men ikke kan blive det, med mindre Manuel står placeret på en helt speciel måde, gåder, der er så ulogiske, at du ikke kan andet end at forsøge at kombinere alle de ting, du har fundet (og det kan være mange), og tonsvis af dialog, der skal forstås, analyseres og fortolkes for overhovedet at kunne forstå gåderne og komme videre i historien.
Det går ikke blot ud over det ellers sjove manuskript, men gør det direkte umuligt ikke at blive voldsomt irriteret. Selv godt stemmeskuespil kan ikke tåle at blive afspillet hundredvis af gange, før det bliver enerverende.
Alligevel tøver jeg ikke med anbefale »Grim Fandango Remastered« til alle, som kan lide et godt, gammeldags eventyr, veldrejet manuskript og masser af humoristisk dialog. Når gåderne bliver for umulige, findes der nemlig masser af vejledninger og løsninger på internettet, så med mindre du føler dig for fin til at »snyde« på den måde, er dét den oplagte løsning for at komme uden om det værste ved »Grim Fandango« og nyde alt det bedste.
