Frivilligt svar

Bridgeskolen

Vest

1♦






Nord

dbl






Øst

2♦






Syd

?






Hvad melder du som Syd med de nedenstående hænder?

♠765 ♥D92 ♦B764 ♣876

♠E543 ♥D8 ♦6543 ♣B92

♠B8 ♥K54 ♦KB72 ♣9543

♠K6 ♥DB875 ♦E864 ♣52

♠ED54 ♥KB76 ♦B76 ♣K4

PAS. Kravet til at svare på en oplysningsdobling bortfalder, når næste hånd melder. Dejligt at kunne passe på denne spand gødning!

2♠. En frivillig melding viser ingen herregård. Styrkekravet er ca. 5-10 point. Man lover ikke mere end 4-farve i major.

PAS. Hvis Øst havde passet, havde vi meldt 1UT visende 6-9. Nu skal man op i 2UT, men dette viser 10-12 HP. Man kunne spekulere i en strafdobling, men så gode er trumferne trods alt heller ikke.

4♥. 2♥ er en katastrofal undermelding, og 3♥ er blot en undermelding. Der er 12 point med fordeling, honnørkortene sidder helt rigtigt, og - vigtigst - der er 5-farve i trumf. Alt i alt for stærk en hånd til at nøjes med en invitation.

3♦! Fjendens farve er udgangskrav og sikrer her, at man finder en 4-4 fit i major.