Fremad mod fortiden

»Quantum Break« er et ambitiøst spil om tidsrejser, der tør placere en reel tv-serie midt i spillet. Desværre er helheden mindre end summen af spillets dele.

Foto: Fra spillet. I spillet »Quantum Break« kan man rejse i tiden og får blandet andet mulighed for at besøge en forladt svømmehal, et universitet, en luksusvilla og lagerpladser i en generisk, amerikansk storby.
Læs mere
Fold sammen

Tænk, hvis du havde en tidsmaskine. Hvor ville du rejse hen? Ville du overvære din egen fødsel? Ville du se pyramiderne blive bygget eller besøge Pompeji før faldet?

I spillet »Quantum Break« kan man rejse i tiden, og efter en velfortalt og velspillet indledning er man som spiller klar til den helt store tur. Men glem alt om Det Vilde Vesten eller Det Gamle Rom. Som spiller får man ikke lov til at besøge meget andet end en forladt svømmehal, et universitet, en luksusvilla og lagerpladser i en generisk, amerikansk storby.

Selve tidsmaskinen tillader ikke rejser længere tilbage end 1999. Ærgerligt. Begrænsningerne ville i og for sig ikke være et problem, hvis blot historien i »Quantum Break« holdt åbningsscenens momentum, men trods gode intentioner og genialiteter i små glimt forbliver spillet en jævn affære. Og det er ærgerligt, for udviklerne fra finske Remedy (kendt for klassikerne »Max Payne« og »Alan Wake«) har virkelig haft enorme ambitioner.

Enkelte dele af plottet stråler

»Quantum Break« er delt op i fem akter, og mellem hver af disse kommer et 20-minutters liveaction tv-serie med aktørerne fra spillet. Der er gode skuespillernavne iblandt, men desværre minder kvaliteten af serien mere om »CSI: Miami« end »Breaking Bad«. Derfor føles de 20 minutters klip mellem spildelene alt for lange. Når der oven i hatten er for få fjender at skyde i løbet af spillets blot 10 timer, så lurer kedsomheden for ofte.

Tempoet lider endnu mere, hvis man begynder at læse de mange emails mellem spillets hovedpersoner, som man belejligt finder på hver eneste computer eller tablet, man passerer på sin vej. Dette er heldigvis friviligt, men endnu et tegn på, at Remedy har fokuseret på for mange elementer i stedet for at lykkes med nogle få.

Positivt er dog, at hovedpersonen fra start udstyres med en beskeden kontrol over tiden og kan fastfryse fjender et øjeblik eller spurte små afstande med lysets hast. Når dette fungerer bedst, føler man sig som en superhelt, men desværre udvikler evnerne sig ikke i tilstrækkelig grad i løbet af spillet. Læg hertil, at der er alt for få fjendetyper at kæmpe mod i forhold til de bedste spil i genren. Noget af tiden, der gik til tv-afsnit eller ligegyldige emails kunne med fordel være brugt her.

Når kritikken er leveret, så skal Remedy dog have ros for at levere enkelte store øjeblikke i »Quantum Break«. Færgen, der torpederer en enorm bro men halvvejs gennem dette bliver låst fast i tiden, er fortryllende. Der er også enkelte dele af plottet, der stråler. Desværre er birollerne langt mere spændende end den identitetsløse hovedperson, og det er skuffende, når spillet kommer fra en udviklerne, der skabte Alan Wake og Max Payne. Virkelig ærgerligt.