Endnu et solidt Zelda-gensyn

Det var en god ide at vække »The Legend of Zelda: Twilight Princess« til live igen.

Foto: Fra spillet. Nintendo har netop udsendt »The Legend of Zelda: Twilight Princess HD« – endnu et remake fra Zelda-serien, opdateret og justeret til firmaets seneste konsol Wii U.
Læs mere
Fold sammen

Jeg husker tydeligt, da det originale »The Legend of Zelda: Twilight Princess« udkom for ti år siden. Som en del af lanceringsplanerne for Nintendo’s første Wii-konsol havde det den klare opgave at skulle vise verden, hvordan den nye, bevægelsesbaserede styring ville revolutionere spilfænomenet og ændre alles opfattelse af hvad det ville sige at spille spil.

Og det var da også en ny følelse pludselig at skulle slå vildt ud i luften med controlleren foran skærmen, når Link skulle kæmpe med sit sværd, skyde med sin slangebøsse og fiske med sin fiskestang.

Men mens nogle synes det var sjovt og gjorde indlevelsen i spiluniverset større, havde det slet ikke den ønskede effekt på mig. Ikke nok med at jeg hurtigt blev træt i arme og ryg af at hoppe og springe rundt, jeg synes også at grafikkvaliteten og præcisionen i Links bevægelser, begge dele noget som ellers var karakteristisk for serien, led under det.

Ekstrem generisk historie

Nu har Nintendo så netop udsendt »The Legend of Zelda: Twilight Princess HD« – endnu et remake fra Zelda-serien, opdateret og justeret til firmaets seneste konsol Wii U. Og det første der slår mig er naturligvis styringen, som ikke længere er bevægelsesafhængig, men nu allokeret til Wii U’s rare controller med indbygget skærm.

Det er i sig selv en fantastisk lettelse at kunne sidde i sofaen og spille, og Link’s bevægelsesarsenal fungerer fortrinligt, ligesom controllerens skærm er perfekt som vejviser, fordi du derved har et kort over spilverdenen Hyrule lige ved hånden og ikke behøver at pause spillet.

Derudover er det umiddelbart småt med ændringer, både i forhold til originalen og til andre spil i serien. Historien er ekstremt generisk og tager sin begyndelse i landsbyen Ordon, hvor Link tuller rundt og nyder livet, lige indtil mørkets kræfter som altid banker på og kræver, at vor helt drager på eventyr i Hyrule for at vende mørke til lys og redde verden fra undergang.

Det nye i forhold til de andre Zelda-spil er, at Link her under de rette vilkår bliver forvandlet til en ulv, med deraf følgende nye metoder til at kunne klare de mange udfordringer, han støder på undervejs.

Et studie i eminent gådedesign

Det er dog langt fra revolutionerende og føles mest af alt som et pauvert forsøg på at skjule en vis metaltræthed hos udviklerne – grundlæggende er spillet nemlig opbygget, som vi har set tusind gange før, med en række templer og huler, fyldt med gåder der skal løses, før Link kan møde en bane-boss og derved få adgang til et nyt område i spillet. Derefter begynder det hele forfra igen, men altså lige afbrudt af et ridt som ulv i ny og næ.

Til gengæld er der masser af sublimt design at finde i selve gåderne. De handler for det meste om, at Link skal bruge noget af det udstyr, han finder eller får undervejs, i kombination med sine evner, og ved hjælp af omgivelserne få skabt sig adgang til endnu en bid af området. Det fungerer glimrende, og det er yderst sjældent at man føler sig frustreret eller keder sig over åbenlyst genbrug, hvilket ellers er et af eventyrspillenes klassiske skavanker.

I »Twilight Princess« kan det næsten føles omvendt – som om man får for lidt tid med det enkelte redskab før et nyt introduceres. Det er ganske utroligt, på godt og ondt, at et spil med ti år på bagen på den måde stadig hæver sig langt over de fleste moderne udgaver af genren, men det er vel først og fremmest en stor cadeau til Nintendos designere, som endnu engang understreger deres status som nogle af de allerbedste i verden.

Er du blandt de spillere, som aldrig fik prøvet det originale »The Legend of Zelda: Twilight Princess« eller måske droppede det halvvejs på grund af den irriterende styring, kan HD-udgaven således klart anbefales, ikke mindst som et studie i eminent gådedesign. Har du allerede gennemført det til den første Wii (eller til GameCube, som også fik en version i 2006), er der dog andre og sjovere Zelda-remakes at investere i.