Når flæsket skal fordøjes og julefritiden nydes, er der ikke noget bedre end et spil, som ikke kræver det helt store, men til gengæld selv leverer masser af underholdning. Giv en stor hånd til »Just Cause 3«, der ikke har meget andet på hjerte end at få dig til at grine af drenget fryd, mens du smadrer, hærger og skyder dig til tops som tropeøen Medicis frelser.
For selvom det lyder alvorligt at skulle indtage hovedrollen som en frihedskæmper, der udfordrer magthaverne i et diktatorisk regime, står det hurtigt klart, at der ikke er mange politiske budskaber eller subtile kommentarer på spil her.
Ganske vist gælder det for hovedpersonen med det yderst latin-kompetente navn Rico Rodriguez om at finde og tilintetgøre General Di Ravello og hans hærs mange svært bevogtede baser på øen, men det viser sig hurtigt blot at være en god undskyldning for udviklerne til at opdele spillets geografi i zoner, så det ikke bliver for uoverskueligt for spilleren at gå amok i.
I stedet for at tænke på småting som baggrundshistorie og egentlig handling må du som Rico nemlig bruge al din koncentration på dét, der virkelig betyder noget – at skabe så meget voldelig kaos som overhovedet muligt, med så store eksplosioner som muligt til følge og allerhelst kæde hver voldshandling sammen til en guirlande af pointskabende kombinationer.
Tilpas langt ude
Som Rico har du et sandt festfyrværkeri af hjælpemidler til rådighed. Naturligvis et bredt arsenal af våben: fra pistoler, maskingeværer, over håndgranater til bazookaer og raketstyr, men også alle de køretøjer, du kan finde, stjæle eller gøre dig fortjent til. Biler, lastvogne, tanks, speedbåde, helikoptere og fly, alt kan køres, bruges og destrueres.
Og dette er blot halvdelen af værktøjsbæltet, for det egentlige show begynder først for alvor, når du lærer at mestre to ting, som gør Rico til noget ganske specielt: Et »wing suit« - en dragt, som gør at du uden videre kan kaste dig ud af et fly eller fra en klippeafsats og svæve lynhurtigt gennem luften - samt en gribeklo, monteret på din højre arm, som skyder en klo med en monteret stålwire afsted.
Kombineret gør de dig i stand til at udføre de mest absurde manøvrer: På jorden er det svært underholdende at bruge gribekloen til at skabe storstilede dominoeffekter af benzintønder, der rammer brændstofdepoter, som eksploderer og vælter ind i radarstationer og forvandler horder af angribende soldater til en hær af levende fakler, mens du samtidig hamrer rundt i en tank og jævner hele bygningskonstruktioner med jorden. I luften bliver det endnu vildere.
Stjæl en helikopter, flyv tæt på en base og vent derefter til hæren sender et par kampfly afsted for at jage dig. Når de er i luften og sender et par missiler afsted mod dig, er det bare med at springe ud og bruge wing suit og gribeklo til at hægte dig fast på et af missilerne og derefter guide det tilbage mod flyene, hvorefter du i rette tid slipper og beskuer ødelæggelserne, mens du svæver ned mod junglen. Det er så tilpas langt ude, at du helt sikkert får lyst til at prøve det igen og igen.
Fornøjeligt så længe det varer
Tropeøen Medici er smukt kreeret og viser endnu engang, at de svenske udviklere fra Avalanche har godt styr på at bygge en gigantisk, åben verden, man kan udfolde sig i.
I forhold til deres »Mad Max«-spil, som udkom for et par måneder siden, er de store tomme ørkenvidder her blevet udskiftet med tæt jungle, klippeformationer og masser af militære installationer, som alle bare venter på at blive sat i brand. Det giver »Just Cause 3« nogle flere varierede muligheder for hærg, og en tilsvarende sjovere og mere intens oplevelse.
Der er dog også denne gang et par slanger i paradiset, som afholder spillet fra at være den perfekte kop kaos. Selvom du som Rico er en meget hård negl, der sagtens kan overleve en kinddans med et jord-til-luft-missil, er det uundgåeligt at du vil dø med jævne mellemrum som udtryk for det storhedsvanvid, der uden tvivl rammer før eller siden.
Når det sker, tager det op til flere minutter for spillet at loade, så du kan begynde forfra, hvilket hurtigt skaber langt større irritation end godt er. For selvom det er meget sjovt at drøne rundt og fyre den af, skal der ikke meget til, før repetitionen sætter ind, og så bliver gentagelser af i forvejen ensformige handlinger blandet med ventetid en ren dræber for entusiasmen.
En lidt stærkere historie havde gjort underværker her, især hvis den var bakket op af større variation i missionsmål og medfølgende gameplay. Ikke desto mindre er »Just Cause 3« yderst fornøjeligt, så længe det varer. Og hvor længe dét er, er i høj grad op til din indre kaospilot og dens latente behov for destruktion.
