Verden er af lave. Tiden, hvor tv-reklamer var den sikre vej til forbrugernes opmærksomhed, er forbi, især hvis dit produkt henvender sig til dem under den tidligste pensionsalder. I stedet bruges et væld af andre kanaler for at få budskabet frem på mere eller mindre subtile måder, deriblandt bloggere, kortfilm på sociale medier, og ikke mindst spilmediet, som er specielt godt til at sprede hype på de små skærme om ting, der foregår på de store.
Fugle i flugt
»Angry Birds«-eventyret begyndte som et mobilspil, som hurtigt blev så populært, at de finske udviklere fra Rovio ansatte en markedsføringsekspert, som spredte de vrede fugle overalt, lige fra badehåndklæder over kaffekopper, gennem tv-serier og til at agere reklamesøjle for animationsfilmen »Rio«.
Med »Angry Birds: Action!« sluttes ringen foreløbigt. Titlen er på overfladen et selvstændigt mobilspil, men det bliver udgivet lige i kølvandet på biograffilmen »The Angry Birds Movie«, og både dets præsentation og visuelle side læner sig utvetydigt op ad den.
Ja, udviklerne opfordrer dig endda til at åbne spillet, mens du er i biografen, hvilket jeg ellers ikke troede var god stil.
Alligevel er det svært at hade »Angry Birds: Action!«, for det forsøger faktisk at puste ny luft under seriens vinger.
I stedet for at flyve videre på succeskonceptet med at placere fugle i en gigantisk elastik for derefter at skyde dem afsted mod opstillede mål, handler det her om at skyde fuglene rundt på minigolf-lignende baner for at ramme nogle æg i så få forsøg som muligt.
Banerne er overstrøet med forhindringer og forskellige bonusser, og selv om der er en god portion held indblandet, er det alligevel underligt tilfredsstillende at se sin fugl hamre afsted som en kugle i et flipperspil og i ét enkelt slag at rydde en hel bane for æg. Det er simpelt, vanedannende, og samtidig så godt lavet, at du (næsten) aldrig føler dig udsat for skjult reklame.
Den digitale Indiana Jones
Og selv om spillet i sig selv allerede har slået rekorder og således solgte intet mindre end 2,7 millioner eksemplarer i sin første salgsuge, har det ikke afholdt Sony fra at forsøge at promovere det videre ud mod de forbrugere, som endnu ikke ejer en PS4, men må nøjes med at spille på deres mobil.
Således giver »Uncharted: Fortune Hunter« en forsmag på dét, der er i vente i de rigtige spil, men heldigvis forsøger det ikke at presse de storstilede action-optrin ned i lommeformat.
I stedet er »Fortune Hunter« et gådespil, hvor du som hovedpersonen Nathan Drake skal samle skatte på en række baner, hver især inddelt i en række felter.
For at nå fra punkt A til B gælder det om at finde den rigtige rute, så du ikke bliver ramt af giftpile, bliver kørt over af rullende sten, eller falder i afgrunden fra smuldrende afsatser.
Når du helskindet frem til målet, bliver du belønnet med en skat og får samtidig adgang til den næste bane, og gør du det inden for et fastsat antal træk, får du oven i købet en nøgle. Denne kan bruges til at købe bonusgenstande i spillet, men kan også bruges til at låse op for specielle ting i »Uncharted 4«.
Hvis du altså har skabt forbindelse mellem din mobil og din PS4 via Sonys abonnement-service, og naturligvis har investeret i selve »moder-spillet«. Lugten af promovering hænger således tydeligt i luften, mens du spiller »Fortune Hunter«, men det gør egentlig ikke selve spiloplevelsen dårligere.
Er du til hurtige, hjernevridende gåder og elsker at jage forsvundne skatte, er der gode, selvstændige spiltimer i vente.
