Det svære valg

Hvornår skal man bruge reglen "honnør på honnør"? Når det er rigtigt!

Giver: Øst. Zone: Alle.

♠ 5

♥ EB952

♦ D65

♣ B963

♠ EKDB83

♥ 3

♦ B9

♣ D1087

N
V Ø
S

♠ 9764

♥ D6

♦ EK843

♣ E2

♠ 102

♥ K10874

♦ 1072

♣ K54

Vest

-

1♠

4♥*

5♠*
Nord

-

pas

pas

pas
Øst

1♦

2♠

4UT

6♠
Syd

pas

pas

pas

a.p.

Steen Schou/H.C. Nielsen meldte den dårlige 6♠ som Øst-Vest mod Mathias Bruun/Peter Fredin i Sparinvestdivisionen.

4♥ var en Splinter, som var lidt optimistisk overfor en enkeltstøtte. Øst forklarede endda meldingen som visende renonce, hvilket ser mystisk ud, for hvordan kan Øst så undlade at invitere til storeslem med 5UT efter svaret 5♠, der viste 2 esser samt trumf dame?

Modspillet startede med to gange hjerter. H.C. Nielsen, hvis force altid har været et godt overblik over spillet, satte Nord kniven for struben ved at spille ♦B fra hånden i stik tre! Mathias Bruun måtte tage en hurtig beslutning og lagde lavt: 12 stik. Hvis man lægger honnør på honnør, bliver der en klørtaber og en ned, men det er forkert at stikke hvis Vest har ♦B109. Hvad havde du gjort?!