Dansk triumf

Allan Stig Rasmussen delte sejren i Baltic Sea Cup på Bornholm med den cubanske stormester Gonzales Quevedo med flotte 7,5 point af 9.

På 7 point kom en ren udenlandsk trio, Khenkin fra Tyskland, Rozentalis fra Litauen og Hector fra Sverige.

Men Allan Stig sørgede altså for, at de danske farver blafrede flot.. Den nye komet i den hjemlige elite brød for alvor igennem ved DM i Aalborg i påsken, hvor det nærmest kun var uheld, der forhindrede en sensationel sejr. Niveauet er blevet holdt igennem hele sommeren med gode placeringer i både Vesterhavsturneringen og Skakfestivalen i Helsingør.

På Bornholm sluttede han af med en flot sejr over den stærke ukrainer Malakhatko. Her er den afgørende sekvens.

Rasmussen - Malakhatko

Hvid trækker

24.Lh7! Th8 25.Sg7!

Wow. På Txh7 kommer Sxe8.

25. -, Tc8 26.Sxe6 Db6 27.Lf5

Med overlegent spil. Senere vandt hvid en kvalitet og kørte sikkert pointet hjem.