Andorra Open

At være skakspiller betyder en mulighed for at komme rundt i en række af verdens yderpunkter.

Et af dem er Andorra. Hver sommer er der en stor åben turnering, og igennem årene har mange danskere besøgt den lille stat.

Trioen Rodstein fra Israel, Damljanovic fra Serbien og Del Rio Angelis fra Spanien sejrede på deling med 7 point af 9. Danske Ole Jakobsen fik 5 point og Erik Rene Nielsen fik 4. Her er en sjov miniature.

Jakobsen - Sola Plaza

1.d4 d5 2.Sf3 Sf6 3.c4 e6 4.Sc3 Lb4 5.Da4+ Sc6 6.e3 0-0 7.Dc2 Te8 8..Ld2 e5

Med aktivt modspil.

9.dxe5 Sxe5 10.Sxd5 Lxd2+ 11.Dxd2 Se4! 12.Dc2 Sg4

Vinder bonden tilbage.

13.Ld3 Sgxf2 14.Lxe4 Sxe4 15.0-0-0

Sort trækker

Stillingen er kompliceret, men fin for sort. Et godt træk er Lf5, der irriterer hvids dronning. Men sort er forhippet på at jage hvids gode springer hjem med det samme.

15. -, c6? 16.Sc3! De7 17.Dxe4! 1-0

Nu så han matten i bunden.