Anand tilbage

De fleste havde sikkert afskrevet superstjernen Vishy Anand i Wijk aan Zee, da han tabte til begge sine store rivaler Topalov og Kramnik. Med to sejre i træk har den indiske lyntænker imidlertid meldt sig ind i topstriden igen.

Inden turneringens sidste fridag bragte Topalov sig bekvemt i spidsen med 7½ point af 10. Unge Radjabov er toer med 6½. På 6 point kommer de store navne Kramnik, Svidler, Aronian og nu også Anand. Der venter flere topopgør i de sidste tre runder.

Anand er feltets ældste med 37 år. Her møder han en 17-årig!

Karjakin - Anand

Sort trækker

62. -, h1D 63.Sxh1 Dxa2! 0-1

Et elegant fløjskifte. Dxh1 64.Td2 gav hvid lidt håb. Nu bliver a-bonden til gengæld dyr at stoppe.