Tag et kig på vores liste over de ti bedste spil for 2017 og tænk samtidig på, hvor ufatteligt uopfindsomme vi er, her blandt gamerne på Berlingskes redaktion: Hele syv af de ti spil er blot »nyeste afsnit« i allerede eksisterende spilserier. Flere af dem tilhører serier, der synes at fortsætte for evigt og blive bestsellere år efter år.
Normalt skælder vi som kulturkritikere ud på den slags vanetænkning. Vi raser, når endnu en superheltefilm spærrer Sal 1 i biografen. Vi brokker os, når teatrene stjæler »SKAM«-TV-serien i stedet for at finde på noget originalt.
Men på mange måder er spilmediet fritaget fra dette småhysteriske krav om evig fornyelse. For selv om »The Legend of Zelda: Breath of the Wild« – der er vores bud på årets mest sublime digitale oplevelse – er intet mindre end det 18. spil i serien siden debutten i 1986, så bliver vi aldrig trætte af konceptet. For spil er først og fremmest båret af gameplay (eller ubehjælpsomt oversat til dansk: spiloplevelsen). Gameplay er en bred størrelse, der på sin vis dækker over alt det væsentlige. Går styringen, udfordringsniveauet, den kunstneriske stil og en hel del andre store og små facetter op i en højere enhed?
Denne magiske formel tryller firmaer som Nintendo (med Super Mario og Zelda) samt eksempelvis Blizzard (med Hearthstone, Overwatch og World of Warcraft) med gang på gang, og derfor har vi som spillere intet imod at blive ved med at møde de samme digitale helte og fjender igen og igen. Naturligvis er det forfriskende med spritnye, originale ideer og koncepter, men i år som dette, har serierne altså bare stået stærkest.
At man kan og bør holde liv i spilkoncepter, der bare holder, kommer også til udtryk på den eksplosivt voksende e-sport-scene. Mange gamere helliger sig et eller måske to spil, som de træner sig virkeligt gode i, så de kan spille på højt plan. Herhjemme har vi eksempelvis flere Counter-Strike-hold i verdensklasse med Astralis som spydspidsen. De dyrker et spil, jeg selv keglede rundt i for 20 år siden, da det var friskt og nyt. Men udviklerholdene bag Counter-Strike har bevæget deres spil fremad konstant, så det har bevaret relevansen selv efter alle disse år.
Når det så er sagt, så sætter vi i den grad pris på originalitet og nye og unikke spil. Det er uden tvivl på disse områder, at den danske spilbranche skal manifestere sig. Men der skal noget helt særligt til, før vi går fra den skæve og nyskabende idé til vi nærmer os prisen som årets bedste spil. Sidste år gik førstepladsen på denne plads dog til det danskudviklede superspil »Inside«. Men selv om dette var en enestående udgivelse, byggede udviklerne Playdead videre på gameplayet fra deres første succes, »Limbo«. Så selv dette unikke mesterværk stod på skulderen af åndelige forgængere.
