At det overhovedet er muligt at spille »Pillars of Eternity« i dag skyldes først og fremmest udviklerne fra Obsidian Entertainment. Det var dem, der forrige år skabte det ligeledes sublime South Park-rollespil »South Park: The Stick of Truth«.
Men »Pillars of Eternity« henvender sig genremæssigt til færre spillere end den succes, for det er langt mere avanceret. For at være sikre på, at udviklingen kunne løbe rundt lancerede Obsidian Entertainment derfor en »kickstarter«-kampagne i efteråret 2012. Tilsammen gav 77.000 fans af denne type computer-rollespil 4,1 millioner dollar til projektet. Aldrig har et spil fået så højt et beløb tidligere gennem indsamling.
Lykkeligvis – og helt essentielt – fik fans, nøjagtig hvad de bad om.
»Pillars of Eternity« er et klasseeksempel på computer-rollespil af den gamle skole. Det minder mest af alt om »Baldur’s Gate«-serien, som fans på det nærmeste tilbad tilbage i slutningen af 1990erne (det bør indskydes at netop genreklassikerne Baldur’s Gate 1 og 2 kan købes i opfrisket udgave til omkring 70 kroner på iPad).
Det fantastiske er, at de »Pillars of Eternity« til forveksling ligner sine »forgængere« på trods af 17 års forskel. Både grafisk som spilmæssigt. At Obsidian ikke har strammet det grafiske element synderligt, betyder samtidig at de fleste pc’ere og Mac’s er kraftige nok til at køre dette storslåede eventyr.
Det gammeldags look betyder dog langtfra, at spillet er grimt. Tværtimod. Alle baggrundene er håndtegnede og underskønne og såvel venner som fjender har masser af karakter. Jeg tog mig selv i at lukke øjnene adskillige gange i spillet, for at forestille mig, hvordan der ville se ud, hvis jeg rent faktisk stod i rummet. Den slags fantasi oplever man ikke i topmoderne 3D-spil.
Sjælefulde dilemmaer
Hvad »Pillars of Eternity« savner med hensyn til den nyeste teknologi, har det i sjæl. Som spiller kaster man sig ud på en farefuld færd, hvor man styrer en gruppe af eventyrer gennem et eventyr, hvor man med alle sine handlinger påvirker spilverdenen. Gruppen af eventyrere sammensætter man undervejs, men den består (groft forsimplet) af en blanding af hårdtslående krigere, smidige bueskyttere og intelligente magikere.
De forskellige figurtyper understøtter hinanden perfekt, og når man bevæger sig ned i de dystre grotter, mørke skove og forladte katedraler, knytter man sig uværgeligt til sin brogede flok. Spændende samtaler mellem figurerene i gruppen forstærker dette element.
Fans af rollespilsgenren vil desuden glæde sig over, at kvaliteten af de opgaver, man som eventyrer påtager sig, er udsøgt. Hvad der starter ud som simple missioner om at hjælpe en nødstedt mand/kvinde i den lokale landsby, bliver hurtigt et eksistentialistiske dilemmaer, hvor man som spiller skal kigge dybt i sin sjæl for at beslutte sig for den rigtige måde at løse problemet på. Ofte kan man ikke undgå at vælge mellem pest og kolera, hvilket (heldigvis) gør det umuligt at agere helten på den hvide hest i dette dystre spil.
Ens hovedperson får tidligt i kampagnen evnen til at se ind i folks sjæle og tale med afdøde personer. Det er en original mekanik, og alene mysteriet om dette er nok til at holde en fanget i de 60 timer, en gennemspilning varer.
Men husk nu på, før du downloader »Pillars of Eternity«: Det er ikke for alle, for spillet kræver en indsats på alle parametre. Sværhedsgraden i kampene er væsentligt højere end de fleste andre computerspil. Desuden skal man være indstillet på at læse og læse og læse, hvis man vil have det meste ud af spillet. Hvis ovenstående ikke skræmmer dig, og du ønsker et tidløst eventyr, så læg familien i seng, sluk lyset og udforsk din sjæl.
