SP-ordningen er blevet en fatal fristelse

Det var nærmest en ren tilståelsessag, da Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl i gårsdagens avis erklærede sig villig til at genindføre SP-ordningen for at betale for væksten i den offentlige sektor og måske endda mere løn til de strejkende sosu-assistenter.

Manøvren ligner til forveksling velkendt socialdemorkatisk politik: Vi finder nogle udgifter, og så sætter vi skatten yderligere en tak op.

Nu er den Særlige Pensionsordning, der blev indført for små ti år siden af den daværende SR-regering som en midlertidig ordning! i teknisk forstand ingen skat. Men de finere skattetekniske detaljer er borgerne nok ligeglade med, når bundlinjen er, at de skal have flere penge op af lommen. Og det skal de, hvis ordningen, der har været suspenderet nogle år, genindføres. Mens regeringen med rette roser sig af sit skattestop, kan de plagede borgere se frem til at få færre penge til rådighed. De tvangsudskrevne beløb får man ganske vist igen, når man engang når den pensionsalder, som regeringen i øvrigt gerne vil have os til at udskyde.

Men summa summarum er, at regeringen planlægger at pålægge os forbrugsbegrænsende foranstaltninger for det forbrug, den selv har været med til at skrue i vejret. Vejen er ikke skattestigninger i en eller anden forklædning. Den er at få styr på de offentlige udgifter, øge konkurrencen og effektiviteten inden for offentlige serviceydelser og tage skridt til en skattereform læs: skattelettelser der tildeler borgerne større råderet over egne penge.