Skatteministeren fortjener tak for, at han har slået fast, at medarbejderne i SKAT ikke skal bruge deres tid på at jagte bagateller i form af sort arbejde i den lille stil.
Det ville også være et helt forkert signal. Skattevæsenet er som bekendt finansieret af borgere og erhvervsliv, og man må forvente, at ressourcerne anvendes dér, hvor der er den største gevinst at hente. Skulle man ønske øget kontrol, er den logiske måde at patruljere de 70.000 km villaveje, som der ifølge skatteministeren er i Danmark. En sådan udvikling ville bringe os i betænkelig nærhed af samfundssystemer, vi normalt ikke bryder os om at sammenligne os med. Det rigtige er snarere at arbejde utrætteligt på at skabe grundlaget for at give borgerne skattelettelser.
Når diskussionen om sort arbejde overhovedet kommer op, er det naturligvis også fordi der i kredse omkring erhvervslivet, enkelte medier, tænketanken CEPOS og det borgerligt-liberale Danmark er et udpræget ønske om et mere enkelt skattesystem, der belønner initiativ og virketrang. Den målsætning er den eneste holdbare i en globaliseret økonomi, hvor vi får svært ved at tiltrække de bedste og holde på talenterne, hvis ikke Danmark samlet set tilbyder et rimeligt skattetryk, en ægte sammenhængskraft og en offentlig sektor, hvis ydelser er af høj kvalitet.
Sort arbejde er udtryk for mange ting. På den ene side er det udtryk for, at man unddrager den fælles kasse, hvad man faktisk har pligt til. Og dermed lader andre betale regningen for de fælles udgifter, som et politisk flertal har bestemt, at vi i Danmark skal betale til. Betalte alle som de skulle, kunne topskatten halveres. Det viser, hvorfor det er aldeles urimeligt at overvælte byrderne på andre, og derfor skal sort arbejde ikke blåstemples.
På den anden side repræsenterer sort arbejde også en tavs protest mod skattetrykket, som må tages alvorligt. Et sådant udtryk bør naturligvis komme til udtryk på valgdagen, men reelt er det vanskeligt at lovgive mod den menneskelige natur, som inkluderer ønsket om at beholde frugten af eget arbejde.
Grundlæggende kan sort arbejde bekæmpes ad to veje. Enten mere fintmaskede kontrolmekanismer. Eller mere rimeligt skattetryk og dermed billigere adgang til serviceydelser.
Regeringen startede for et par år siden den såkaldte »Fair Play«-kampagne vendt mod sort arbejde, bl.a. i form af kontrolaktioner på byggepladser osv. Man må ønske held og lykke med indsatsen, men den kan næppe stå alene.
Regeringen kunne også sætte skatterne ned, når der er en passende lejlighed og når det økonomiske råderum er konstateret. Det må hellere blive før end siden. Arbejdet med en langsigtet økonomisk plan til efterfølgelse af den nuværende kunne være et passende sted at starte.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
