Solen er din bedste ven

Solen giver hudkræft. Den ødelægger huden og giver rynker, og strålerne kan give alvorlige forbrændinger. Alt det ved vi godt. År efter år og kampagne efter kampagne er vi blevet belært om, hvad vi må og absolut ikke skal gøre, når vi er ude i den fri natur, og solen skinner fra en skyfri himmel.

Men lige så mange grunde, der er til at passe på, lige så godt kan det være at udsætte sig selv for det energiboost, som både krop og sind har brug for, og som solen leverer. De fleste ved, at humør og velvære stiger betydeligt, når lyset kommer frem efter en mørk vinter. Færre ved måske, at især solens stråler har større betydning for vores helbred, end vi tidligere har troet.

Forskning har de senere år påvist, at mange flere mennesker end tidligere antaget lider af D-vitamin mangel, og er der noget, solen kan, så er det at hjælpe kroppen med at danne D-vitamin.

»Førhen mente man, at D-vitamin kun havde indflydelse på knoglernes vækst og holdbarhed. Men siden 80erne er man kommet på sporet af D-vitaminets cancerforebyggende effekt ved at studere forskelle mellem områder, hvor der er mere eller mindre sol,« siger praktiserende læge Ege Schultz, der er ophavsmand til en undersøgelse blandt 280 patienter, der er offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Undersøgelsen, der blev foretaget fra december 2007 til marts 2008, viste, at 80 pct. af de undersøgte patienter havde et for lavt indhold af D-vitamin i blodet. Heraf lå 38 pct. kritisk lavt.

Ege Schultz nævner også de seneste videnskabelige studier, der kommer fra Alaska. Her er en gruppe mennesker blevet behandlet med 25 mikrogram D3-vitamin gennem fire år, og de fik næsten halveret hyppigheden af cancer i forhold til en kontrolgruppe, der ikke blev behandlet.



Hidtil har solen været den vigtigste kilde til D-vitamin, da vi generelt spiser for lidt af de D-vitaminholdige fødevarer som eksempelvis sild og laks. Derfor anbefaler Ege Schultz, at man opholder sig solen i 20 til 30 minutter dagligt, vel at mærke, når solen står højt på himlen, for hvis den står for lavt, har den ringe effekt i forhold til dannelsen af D-vitamin i huden.

»Det er midt på dagen, der er mest sol, men det er også der, den er mest skadelig. Så det er et stort dilemma. Man er nødt til at bruge solcreme, når man er ude i længere tid, men bruger man f.eks. en creme med faktor 15, ryger ca. 93 pct. af D-vitamindannelsen. Jeg mener godt, at man kan eksponere sig selv for solen 20-30 minutter uden solcreme før kl. 12, men det afgørende er, at huden ikke bliver forbrændt. På den måde får man dannet det, der svarer til en lille uges forbrug af D-vitaminer,« siger Ege Schultz.

Kræftens Bekæmpelse råder til, at man holder siesta fra solen mellem 12 og 15, men derudover er Anne Tjønneland, der er læge i Kræftens Bekæmpelse, enig i Ege Schulz’ vurdering.

»Så længe det er før kl. 12, synes jeg, det lyder fornuftigt,« siger hun.



Cancer er dog ikke den eneste sygdom, som D-vitaminerne kan have indflydelse på. Ifølge Ege Schultz spiller de også en rolle i forhold til sklerose og sukkersyge.

Men selv den bedste sommer kan ikke kompensere for en lang og mørk vinter, når det gælder dannelsen af D-vitamin. Det er kun fra maj til september, at solen står højt nok på himlen, så hvad gør man resten af året?

»I vinterhalvåret skal man tage tilskud. Den dosis, jeg mener, man har brug for, ligger på ca. 50 mikrogram dagligt,« siger Ege Schultz.

Den dosis er der dog uenighed om blandt læger og sundhedsmyndigheder, da den er fem gange større end den, Sundhedstyrelsen anbefaler. Så Ege Schultz råder til, at man lader sig teste hos sin læge, såfremt man har mistanke om at være i underskud med D-vitamin.

Men selv om solens UVB-stråler på kort sigt kan rette op på et underskud, så glem ikke, at de også kan forvolde stor skade, hvis man ikke tænker sig om. Så uanset hvad, så husk solcremen.