Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Robert Parker voksede op i Maryland på en diæt af mælk og farsbrød. Vin var på ingen måde en del af hans hverdag. Havde det ikke været for et besøg i Frankrig, hvor hans kæreste og senere kone var au pair, ville Bob Parker formentlig stadig drikke Budweiser og Coca Cola den dag i dag.
Ikke desto mindre blev Robert Parker op gennem 1980erne verdens mest indflydelsesrige vinanmelder. Parkers ratings efter 100-pointskalaen afgjorde således prisen på vinene fra de fine Bordeaux-slotte. Men hvad værre var, Parkers indflydelse blev så stor, at vinproducenterne over hele kloden begyndte at lave vin efter hans smag. Hvilket vil sige, at vinene skulle være så mørke, træede og kraftige som muligt, gerne med et alkoholindhold omkring de 15 procent.
Det gik endda så vidt, at Parker ændrede kulturen i hel vinregion, nemlig Châteauneuf-du-Pape. Her begyndte producenterne at lave særligt kraftige »Parkercuvéer« i et lille oplag i håb om at opnå de magiske 100 point, som så kunne sælge resten af porteføljen.
Hvordan kunne det ske ? Det kigger Søren og Søren på i ugens podcast og smager følgende »Parker-vin«:
2019 Pomerol, Enclos Tourmaline (1.479 kroner, Greenwood Fine Wines)
