Hvad har de puttet i vinen ?

Øko-, bio- eller naturvin ? Søren & Søren kigger på tilsætningsstoffer i vinen.

»Sørens Vinkælder« med Søren Frank og Søren Jacobsen Damm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vidste du, at det stort set er tilladt at tilsætte økologisk og biodynamisk vin det samme under vinifikationen som konventionel vin? Nej, vel?

Søren & Søren kigger denne uge på definitionerne af henholdsvis økologisk-, biodynamisk- og naturvin.

For økologisk vin gælder det, at pesticider, ukrudtsmidler og kunstgødning ikke er tilladt i marken. Det samme er tilfældet for biodynamisk vinbrug, som er baseret på filosoffen Rudolf Steiners tanker om, at jord og planter har en bevidsthed. I biodynamikken arbejder man således med homøopatisk behandling af markerne med blandt andet urteudtræk og komøg, som har været nedgravet i kohorn vinteren over.

I kælderen er det dog for både øko- og biovin tilladt at tilsætte en lang liste af tilsætningsstoffer, ikke mindst gær, svovl og adskillige midler til at klare eller blege vinen, som enzymer, bentonit og kul. Ligesom det er tilladt at justere både syre og tannin. Naturvin derimod er i princippet vin uden tilsætningsstoffer – der eksisterer dog ikke lovgivning eller certificering af denne vintype.

Vi smager denne uge på de samme vine i svovlet og usvovlet tilstand:

2018 Savigny-Les-Beaune »Les Saucours« Blanc, Chandon de Briailles (370 kroner, L'Esprit-du-Vin)

2018 Savigny-Les-Beaune »Les Saucours« SSA blanc, Chandon de Briailles (395 kroner, L'Esprit-du-Vin)

2018 Pernand-Vergelesses 1. cru »île des Vergelesses« blanc, Chandon de Briailles (595 kroner, L'Esprit-du-Vin)

2018 Pernand-Vergelesses 1. cru »île des Vergelesses« »La Vie est Belle«, Chandon de Briailles (730 kroner, L'Esprit-du-Vin)

2017 Pernand-Vergelesses 1. cru »île des Vergelesses« rouge, Chandon de Briailles (595 kroner, L'Esprit-du-Vin)

2017 Pernand-Vergelesses 1. cru »île des Vergelesses« SSA rouge, Chandon de Briailles (595 kroner, L'Esprit-du-Vin)