Sløseri med kræft-screening

Det er muligt, at planen om at screene samtlige danske kvinder på mellem 50 og 69 år i en periode var omdiskuteret for brugte man nu ressourcerne rigtigt, og ville man ikke sygeliggøre en hel befolkningsgruppe uden grund?

Men diskussionen er ikke central nu. Det er derimod den forskning, som viser, at mammografiscreeninger kan nedsætte dødeligheden som følge af brystkræft med op til 25 procent. Forskning som for nogle år siden fik et flertal i Folketinget til at vedtage den landsdækkende screening, og som senere afstedkom, at de daværende amter enedes med regeringen om en økonomisk ramme for at fremrykke planen, så den fuldstændige screening kom på plads med udgangen af 2007.

Imidlertid er screeningen alligevel ikke i nærheden af at være på plads. De nye regioner, som har afløst amterne, har problemer både med at skaffe udstyr, lokaler og tilstrækkeligt med uddannet personale. Det kan være, det er rigtigt, men så skal regionerne/amterne lade være med at indgå aftaler og modtage skattepenge for at opfylde løfter, de alligevel ikke kan holde.

Tilbage står tusindvis af kvinder, som alligevel ikke kan modtage det tilbud, de var stillet i udsigt og måske nogle hundreder, hvis kræftdiagnose ikke stilles i tide. Det er ikke kønt, og der bør straks tages politiske initiativer for at sikre, at løfterne i mammografiplanen i videst muligt omfang kan blive indfriet trods alt.