Slagsmål mellem politi og demonstranter

Aktivisterne er nået til Forum, hvor der i dag er konference om klimaet. Politiet har trukket stavene.

Politiet har trukket stavene over for demonstranterne. Og det skal nok lykkes nogen fra pressen at  få et billede  af det. Fold sammen
Læs mere
Foto: christian als
Under de taktfaste råb - Our Climate - not your business - er demonstrationen nået til Forum. Politiet har trukket stavene og holder aktivisterne på afstand af kongrescentret, hvor konferencen, Bright Green Xpo afholdes.

De første aktivister samledes klokken 10 i formiddags på Nytorv, hvor de på det tidspunkt omkring 100-150 fremmødte havde selskab af lige så mange pressefolk samt talstærkt politi, der havde patruljeret i mandskabsvogne siden tidligt i morges. Også andre havde været tidligt oppe for at dække butiksvinduer med store spånplader for at forhindre hærværk.

Under ledelse af et sambaorkester bevægede demonstrationen sig via Vestergade til Rådhuspladsen, der en overgang var delvist spærret for trafik. På Rådhuspladsen søgte aktivisterne forgæves at nå frem til Dansk Industri. Dansk Industri er en af de organisationer og virksomheder, aktivisterne især ville gå efter ifølge en løbeseddel. Listen over virksomheder og organisationer, der var udset som mål

Her er aktivisternes officielle mål:

1) Dansk Industri
2) Hopenhagen (Rådhuspladsen)
3) Bright green Xpo
4) Dansk Energi
5) McDonalds
6) Dan forestry
7) Plastic and Packaging Industries
8) Dansk Byggeri
9) Deloitte
10) Arcelor Mittal
11) Ugebrevet Mandag Morgen
12) Repsol
13) Shell
14) Mærsk
15) IETA