Uhyggelig video giver bud på, hvilke konsekvenser deling af børnebilleder kan have

En rivende teknologisk udvikling stiller større krav til de forældre, der deler billeder af deres børn på sociale medier, og konsekvenserne kan være store. Berlingske har talt med to eksperter om, hvad man som forælder kan tænke over, inden man deler et billede af sit barn.

Familiealbum på hylden i stuen er for længst blevet skiftet ud med billeder, der lægges på de sociale medier. Familiefotos, ferieminder eller festlige stunder deles, likes og kommenteres.

Men det kan være risikabelt at dele billeder af sine børn i massevis – især fordi udviklingen af kunstig intelligens er i fuld sving.