Uhygge, der holder: 13 gys til halloween

Mangler du en god film til at fejre halloween med? Her er tretten nye og gamle klassikere. Vi har tildelt dem grader af uhygge, hvor 1 er »moderat«, 2 er »må efterfølgende sove med lyset tændt« og 3 er »traumatiserende«

Toni Collette nærmer sig mysteriets kerne i »Hereditary«.

»Øjne uden ansigt« (1960)

Vil man gerne give sin halloween-filmaften et nostalgisk spin, er Georges Franjus psykologiske »Øjne uden ansigt« et oplagt valg. En læge og forsker forsøger at genskabe sin datters ødelagte ansigt ved at kidnappe kvinder, hvis ansigter han ønsker at transplantere. Filmens mest uhyggelige effekt er datterens udtryksløse ansigtsmaske, der angiveligt var inspiration til den maskerede seriemorder Mike Myers i John Carpenters »Halloween«, men operationsscenerne er heller ikke for de sarte.