»Du lider af fritsvævende associationer … Tæl til ti, inden du taler.« Sådan formanede tv-manden Anders Agger jegfortælleren i den danske bestseller »Meter i sekundet«, der over kun 263 sider forbandt komik, voksenvisdom og gammeltestamentlig patos.
Hovedpersonen er Marie, der følger med som påhæng, da hendes kæreste får job på en højskole i Velling, »de korte sætningers land«, hvor hun både skal lære at balancere sin rolle som nybagt mor, jalousien over kærestens popularitet hos de unge kvindelige elever samt sin egen evigt akavede trang til at sige alt det, man ikke må.
Del: