TV 2 og DR hyldede i stort show: »Lige dér stod danskheden og samlingspunktet tydeligt frem«

Kommentar: Dronningen høstede aftenens største bifald, da en række stjerner hyldede den afgående regent fredag aften. Men som tv-show var der heller ikke så meget andet at klappe ad.

Anne, Sanne og Lis var blandt de første kunstnere ved hyldest til dronning Magrethe fredag aften. Deres bidrag var dog voldsomt præget af dårlig lyd. Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Hendes far var glad for Beethoven, hendes bedstefar var arkæologisk interesseret, men da dronning Margrethe blev hyldet på DR og TV 2 fredag aften, var det af Jesper Binzer, Mads Langer samt Anne, Sanne og Lis.

Ikke at der er noget galt med de nævnte sangere, men efter en halv times forfrossen optakt, hvor studieværterne varmede sig ved at gentage aftenens historiske værdi, havde man måske håbet på lidt mere.