Tom Hanks kåret til årets værste birolle: »Latexfjæs«

Dagen før, at Hollywood fejrer årets bedste film og skuespilindsatser, udpeger Razzie Awards årets værste.

Tom Hanks ved premieren på filmen Elvis i London i maj 2022. Hanks spiller rollen som Elvis Presleys manager, Tom Parker. (Arkivfoto) Maja Smiejkowska/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv stjerneskuespillere får kritik ind imellem.

Det er tilfældet for Tom Hanks, der løber med den lidet flatterende pris for årets værste birolle i en film.

Han er lørdag blevet afsløret som en af modtagerne af dette års såkaldte Razzie Awards - oscarprisernes ironiske modstykke.

Ifølge juryen bag razziepriserne er Tom Hanks' indsats i filmen "Elvis" - hvor han spiller rollen som Elvis Presleys manager, Tom Parker - både "ondskabsfuld" og "korrumperet".

Juryen mener, at Hanks har »latexfjæs« i filmen.

Hanks har også fået kritik fra både anmeldere og filmfans for sit skuespil i "Elvis".

Mens de bedste film og skuespilpræstationer hædres natten mellem søndag og mandag dansk tid ved det stort anlagte oscarshow i Los Angeles, må andre skuespillere og film tage til takke med en razziepris.

Prisen for årets værste film går til "Blonde", der handler om Hollywood-ikonet Marilyn Monroe.

Ana de Armas, der spiller hovedrollen som Marilyn Monroe, er imidlertid nomineret til en pris for bedste skuespillerinde ved søndagens oscaruddeling.

The Golden Raspberry Awards, der er prisuddelingens officielle navn, har fejret filmverdenens største flop siden 1980.

Det er de omtrent 1000 betalende medlemmer af Razzie Awards-komitéen, der udpeger årets værste film.

/ritzau/